Vil du gerne spare tid i køkkenet i en travl hverdag, men samtidig få god mad leveret lige til døren? Med billige måltidskasser kan du få både bekvemmelighed og velsmag uden at sprænge budgettet.
Det kan være svært at finde rundt i de mange måltidskasser på markedet. For hvilken løsning er egentlig bedst, når man ser på pris, fleksibilitet, variation og brugervenlighed?
Nogle gange kan det nemlig betale sig lige at kigge ud over selve prisen og i stedet vurdere, hvor meget man egentligt får med i pakken. Hvis du leder efter en billig måltidskasse, men stadig vil have kvalitet, så er der heldigvis flere udbydere, der skiller sig ud på den gode måde. Hvilke, der er tale om? Det vil der blive sat skarpt fokus på i denne artikel.
Skagenfood scorer højest hos brugerne
Skagenfood er en af de udbydere, som virkelig har fået brugernes hjerter til at banke lidt hurtigere, ifølge måltidsbarometeret.dk.
De får nemlig de bedste anmeldelser, og det skyldes bl.a. deres stærke fokus på friske råvarer, bæredygtighed og gennemførte opskrifter, der er nemme at gå til. Samtidig er det også et plus, at de tilbyder gratis fragt, hvilket faktisk kan betyde en hel del i det samlede regnestykke, og det er netop sådan en detalje, som kan være med til at gøre en forskel, når man sammenligner priser som f.eks. børnefamilie.
Hvis man så vælger at gå med Skagenfood, så får man da også muligheden for at prøve forskellige typer måltider undervejs. Det er til gengæld smagen og kvaliteten, der fylder mest hos dem, og man kan virkelig smage, at der er lagt tanke bag enhver menu i hverdagen.
Årstiderne har det bredeste udvalg af kasser
Hvis du til gengæld gerne vil have et stort og varieret udvalg af forskellige måltidskasser, fordi I er en familie med forskellige smagsinteresser, så er Årstiderne et rigtig godt valg.
De tilbyder nemlig et imponerende udvalg, hvor du kan vælge imellem alt fra veganske og vegetariske måltider til retter med kød, fisk og fjerkræ. Årstiderne gør det muligt at tilpasse sin måltidskasse 100% efter smag, behov og livsstil, og du kan også få økologiske varer som friske råvarer.
Selv om deres priser ikke altid er de laveste, når vi sammenligner billige måltidskasser, så får man meget fleksibilitet for pengene, og det er netop den slags ting, der kan være værdifulde, når man bruger måltidskasser på ugentlig basis som børnefamilie. Mange vælger da også Årstiderne på grund af deres fokus på sunde, gennemtænkte opskrifter.
Factor tilbyder flest måltider om ugen
En af de udbydere, der skiller sig ud på mængde frem for variationen, er Factor. Her kan du nemlig få op til hele 18 måltider om ugen, hvilket gør det til et oplagt valg for dig, der meget gerne vil slippe for alt fra indkøb til madplaner i det daglige, f.eks. måske dig som studerende eller travl forretningsperson.
Factor fokuserer også meget på det nemme og hurtige, så deres måltider kommer ofte færdiglavet og skal blot varmes op.
Det er en virkelig nem og overskuelig løsning, hvis du eksempelvis har travlt i hverdagen, men stadig gerne vil spise varieret og ordentligt i sidste ende. Og selvom fragt som udgangspunkt koster ekstra hos Factor, så kompenserer de da også med en månedlig plan, hvor prisen pr. måltid bliver meget lav, hvis du så bestiller mange på én gang.
BetterFeast og Retnemt byder på hver deres fordel
Hos BetterFeast får du gratis fragt, hvilket mange kunder sætter meget stor pris på, og derudover er deres fokus på ernæring og færdiglavede retter et stort plus. Man slipper også helt for at skære, hakke og stege, hvilket betyder, at man kan sidde med aftensmaden klar på få minutter. Noget, som børnfamilier såvel som studerende og pensionister kan foretrække. Det samme gælder hos Retnemt, som netop profilerer sig på at levere nemme løsninger direkte til døren.
Retnemt er for dig, der ikke gider gå på kompromis med tid eller smag. Deres udvalg er nemlig ikke det mest kreative, men det er meget brugervenligt, og man kan nemt skifte mellem forskellige måltidstyper. Prisen er i den lavere ende, hvilket er et stort plus, og det er faktisk her, at mange endda også får fornemmelsen af at “få mest for pengene”, da man får en hurtig, praktisk og billig hverdag på samme tid.
HelloFresh tilbyder fleksibilitet i abonnementet
En ting, som mange værdsætter, er friheden til selv at styre, hvornår man vil have sin måltidskasse, og her skiller HelloFresh sig virkelig ud. De gør det muligt at sætte abonnementet på pause, springe en uge over eller endda opsige når som helst, og det er bare rigtig smart, hvis du f.eks. skal på ferie eller ikke har brug for hjælp til maden i en periode, eller du bare finder ud af, at måltidskasser ikke lige var noget for dig.
Derudover er HelloFresh også kendt for at have mange klassiske retter på menuen, så der er noget for alle, og du kan nemt tilpasse både antal personer og antal måltider pr. uge. Det betyder også, at man får en meget personlig oplevelse med måltidskasserne, og det er da også noget, som rigtig mange danskere vælger netop for at kunne tilpasse det til deres hverdag.
Samlet konklusion
Når man ser på de forskellige løsninger, afhænger valget selvfølgelig i høj grad af livssituation og hverdag.
For børnefamilier, der vil mindske stress omkring aftensmaden og stadig spise sundt, er Skagenfood og Årstiderne oplagte valg med familievenlige opskrifter.
Studerende, der ønsker noget nemt og prisvenligt, kan med fordel vælge Retnemt, som er både fleksibelt og budgetvenligt.
Har du lange arbejdsdage og begrænset tid, så er Factor og BetterFeast gode løsninger med færdiglavet mad, der blot skal varmes eller minimalt tilberedes på anden vis.
Ønsker du så stor fleksibilitet som muligt og mulighed for nemt at springe uger over, grundet du rejser meget, kan HelloFresh være det rette valg.







