Blomkålsfrikadeller opskrift

Ifølge Fødevarestyrelsens officielle kostråd bør du spise mindst 300 g grøntsager om dagen – gerne de grove. Der er mange måder at få ekstra grøntsager på. Den mest nærliggende er at spise grøntsager som tilbehør til måltiderne, men det kan godt blive lidt ensformigt, og det er heller ikke altid lige nemt at få hele familien til at spise det grønne. Men det er der råd for!

Blomkålsfrikadeller er ikke noget mange har et forholdt til, men frikadeller med det et eller andet tilbehør er en ret næsten alle kan lide, og frikadeller kan tilberedes på et hav af måder. Der er nok ikke to familier der laver frikadeller ens. Nogle kommer havregryn i, andre kommer mælk i, andre igen allehånde eller karry osv. osv.

Frikadeller som vegetarisk mad

Men de fleste kommer nok som det mindste kød i – gris eller blandet gris og kalv. Men du kan sagtens lave velsmagende frikadeller helt uden kød. Du kan bruge grøntsager, rodfrugter, ris, linser, nødder eller lignende. Så kan du også servere dem for vegetarer.

Blomkålsfrikadeller med persillesauce

Prøv f.eks. nogle lækre blomkålsfrikadeller. Hvad du vælger at servere til er en smagssag. På billedet er der til blomkålsfrikadellerne serveret en tomatsalat med drueagurker, skalotteløg og en eddike/oliedressing, kogte aspargeskartofler, dampede gulerødder og hertil en opbagt persillesause.

Er din familie ikke helt klar til at spise rene vegetarfrikadeller, så kan du vælge at tilberede eksempelvis halvdelen af denne vegetarfars og blande den med hakket flæskekød.

blomkålsfrikadellerDet skal du bruge til blomkålsfars til 3-4 personer

  • 3 dl blomkålsris – neutrale eller krydrede
  • 1 dl frossen, optøet spinat
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 gulerod
  • 1 spsk. tørret merian
  • 3 spsk. havregryn
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 æg
  • Margarine/smør og olie til stegning
  • Salt og peber





Sådan tilberedes blomkålsfrikadellerne

  1. Stil blomkålsris og spinat til afdrypning. Det er vigtigt de er dryppet godt og grundigt af da farsen ellers bliver for våd – og så ender du med blomkålsklatkager i stedet for -frikadeller.
  2. Riv eller blend løg, hvidløg, gulerod og spinat, og bland det herefter med blomkålsris, merian, havregryn og mel.
  3. Tilsæt ægget, og rør det hele godt sammen med en håndmikser til en sammenhængende fars, og krydr med salt og peber.
  4. Tryk farsen hårdt sammen til frikadeller, jo hårdere du trykker dem sammen, jo bedre holder de formen under stegningen.
  5. Brun en blanding af margarine/smør og olie på en stegepande, og steg blomkålsfrikadellerne gyldne heri. Vend et par gange undervejs.

God fornøjelse og velbekomme!

Læs evt om nogle af de andre populære blomkålsretter som for eksempel blomkålssuppe eller blomkålsgratin.

Anmeldelse
Navn på opskrift
Blomkålsfrikadeller
Udgivet den
Gennemsnitlig karakter
5 Based on 9 Review(s)

Print Friendly

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *