Brombærtærte

Hvad er bedre end en brombærtærte? Det er fire brombærtærter! Én til hver. Der er nu noget specielt ved at få sin helt egen – om end lille, men helt egen – tærte i stedet for at få et stykke af en stor tærte. Du behøver ikke dele.

Brombærtærte med friske brombær er en tidsbegrænset luksus – i hvert fald hvis du plukker selv i haven eller fra et brombærkrat i nærheden og ikke ”bare” køber dem i supermarkedet … de udenlandske.

Annonce

brombærtærte

Brombærtærter – opskrift

Brombærtærterne her er lavet i 4 portionstærteforme på ca. 10 cm i diameter, men den kan også laves til én stor tærte i en tærteform på ca. 25 cm i diameter.

Her er listet de ingredienser, du skal bruge til 1 stor eller 4 små brombærtærter

Vi starter med dejen

  • 150 g hvedemel
  • 25 g flormelis
  • 100 g blødt smør + lidt til at smøre formene med
  • 1 æggeblomme

Det var mørdejen, så kommer fyldet

  • 400 gram 70 % mørk chokolade
  • 2¼ dl piskefløde
  • 2½ dl sødmælk
  • 6 æggeblommer
  • 50 g sukker
  • 250 g friske brombær
  • Flormelis

Sådan laver du brombærtærte

  1. Bland mel og flormelis i en skål, smuldr smørret i, saml dejen med æggeblommen, og lad den hvile i ½ time i køleskabet.
  2. Tænd ovnen på 200° C.
  3. Del dejen i fire lige store portioner, og rul hvert stykke ud på et meldrysset bord. De skal rulles ud til en størrelse, så de passer til tærteformene.
  4. Smør tærteformene med smør, kom dejen i, og bag dem i ca. 10 minutter, til de er gyldne og gennembagte. Afkøl herefter bundene.
  5. Hak den mørke chokolade fint, og sæt den til side i en skål.
  6. Bring piskefløde og mælk i kog i en kasserolle eller lille gryde, og fjern den derefter fra varmen.
  7. Pisk æggeblommer og sukker sammen i en skål, bare så det lige samler sig ikke mere.
  8. Tilsæt lidt af den varme mælkeblanding under piskning, og hæld derefter æggeblommer og mælkeblanding tilbage i gryden. Varm op ved svag varme under omrøring, til cremen bliver tyk (har du et sukkertermometer, skal massen være 85° C).
  9. Tag cremen af varmen, og hæld 950 g af den gennem en sigte over den hakkede chokolade. Lad den stå et par minutter, så cremen smelter chokoladen, og vend så kraftigt med en dejskraber, til du har en ensartet chokoladecreme, som du fordeler over tærtebundene, inden du sætter dem på køl.
  10. Pynt med rensede brombær, når cremen er kølet af og er begyndt at sætte sig – efter ca. 15-20 minutter i køleskab.
  11. Sæt tærterne i køleskabet igen i ca. 6 timer, så cremen sætter sig helt. Drys med flormelis, inden servering.

Tip: Dejen kan tilberedes og bages i forvejen og opbevares i køleskab, så du sparer tid den dag, du skal servere de lækre tærter, som du jo selvfølgelig gerne vil servere så friske som muligt.

Se eventuelt også vores opskrift på jordbærtærte.

Forberedelsestid: 20 minutter

Tilberedningstid: 10 minutter

Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
brombærtærte
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)
Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here