Dadelkugler

Opskrift på dadelkugler med kokos, lakrids eller hindbær

dadelkugler

Opskrift: Dadelkugler med kokos, lakrids eller hindbær

Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 1 stor kagedåse
Forfatter: Laust Kehlet
På billedet nedenfor er der lavet dadelkugler med kokos og lakrids. Kokosvarianten får kuglerne til næsten at smage som havregrynskugler. Børnene elsker den variant, men hvis du i stedet ruller dem i lakridspulver, så får du en rigtig lækker voksensnack. Hindbærene har vi selv til gode at prøve, men det er der rigtig mange der anbefaler som en dejlig variant.

Ingredienser

  • 500 gram udstenede friske dadler (svarende til en hel ’kasse’)
  • 70 g kokosmel
  • 40 g ren kakao
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl ristede hakkede mandler
  • 1-2 dl havregryn efter behov til at samle massen lidt
  • Romessens efter behov
  • 1-2 spsk chiafrø
  • 1 spsk kokosolie kan undlades hvis dadlerne er meget friske!
  • Udenpå: Kokosmel rå lakridspulver og/eller frysetørrede hindbær til at rulle kuglerne i


Sådan gør du

  • Bland alle ingredienser undtagen det til udenpå dadelkuglerne (det vil sige ekstra kokosmel, lakrids eller hindbær). Havregryn tilsættes således at det kan få massen til at samles. Brug gerne en minihakker, blender eller lignende til at få massen ensartet og lækker.
  • Sæt massen på køl i minimum en time. Det giver en bedre smag og gør at kuglerne er nemmere at forme.
  • Form kuglerne, og rul dadelkugler i kokos, lakrids eller hindbær.

Så er dadelkuglerne færdige.

    Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

    Dadelkugler med havregryn opskrift

    Verdens bedste dadelkugler – Det dejlige alternativ til slik, kage og andre søde sager, og det føles som en eksplosion af chokolade i munden. Det er jo ikke fordi dadelkugler er decideret sund spise til gengæld er det et rigtig godt og mindre usundt alternativ, der smager rigtig godt. Den her opskrift på dadelkugler har jeg fået fra min kone, som har fået den igennnem sin kollega. Mums den er lækker og tak til min kones kollega, som jeg desværre ikke lige kender navnet på!

    Tip: Jeg har læst flere forskellige steder at massen kan laves med en gaffel. Det kan godt være det kan lade sig gøre, og hvis du ikke har andet til rådighed, så brug en gaffel. Min erfaring var dog, at det var unødigt hårdt arbejde med en gaffel. Derfor anbefaler jeg stærkt du bruger en mini-hakker, blender eller røremaskine i stedet.

    Opbevaring af dadelkugler:

    Du kan benytte en kagedåse med lidt bagepapir i og fylde de resterende dadelkugler derned til opbevaring. Hold dem kølige eventuelt i køleskabet eller et andet køligt sted, så holder de sig bedst, og så smager de også lækkert, når de er kolde. De burde kunne holde sig i 2-3 uger i køleskabet. De kan også fryses.

    Varianter til dig der vil eksperimentere:

    Der er lidt forskellige varianter på nettet af denne opskrift. Her kommer der et par forslag til eksperimenter:

    • Tilføj saften fra en halv appelsin
    • Tilføj peanut butter til massen
    • Udskift en god portion af dadlerne med figener
    • Udskift en god portion af dadlerne med abrikos

    Dadelkugler er ikke kun en juleret, men den her opskrift er rigtig populær i julen. Grunden er at de her kugler er et rigtig godt alternativ til traditionel konfekt og småkager. Det vil sige de her dadelkugler kan gøre julen lidt mindre usund. Se i øvrigt flere juleretter her.

    Laust Kehlet

    Laust Kehlet

    Laust Kehlet er fast madskribent, står for drinksopskrifter og han er også anmelder hos HurtigMums.dk Laust er fungerende chefredaktør på siden, så du er altid velkommen til at skrive til ham direkte på [email protected]

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter

    Cookie indstillinger
    Annonce