Frikadeller

gammeldags frikadeller

Opskrift på gammeldags frikadeller uden æg

Samlet tid: 40 minutter
Antal: 16 frikadeller
Forfatter: Beate Grandahl
(Længere nede kan du finde en helt traditionel opskrift med æg og mælk)
Den opskrift du får her er en helt og aldeles enkel opskrift på gammeldags frikadeller uden æg – for det er nemlig slet ikke nødvendigt at tilsætte æg. Det eneste ægget gør – ud over at tilføre kalorier – er at holde farsen sammen. Derfor er det en god idé at putte æg i hvis du skal bruge frikadellerne til pålæg hvor de jo skal kunne skæres ud i pæne skiver. Det er i øvrigt også en opskrift på frikadeller uden mælk.

Ingredienser

  • 500 g hakket flæskesmåkød
  • 1 løg
  • 3 spsk. hvedemel
  • Vand – til farsen har den rette konsistens hvilket er ca. 1-1½ dl
  • Salt og peber
  • Smør/margarine til stegning – hvis du ikke laver dem i ovnen
  • evt salvie eller anden krydderurt

Sådan gør du

  • Kom det hakkede kød i en skål.
  • Skær løget i små tern, og kom dem ned til kødet.
  • Tilsæt mel, vand, salt og peber og rør med ske eller el-pisker til farsen har en god fast og sammenhængende konsistens. Kong Hans tippet: Tilsæt snittet frisk salvie eller en anden krydderurt du kunne tænke dig at bruge.
  • Lad smørret brune af på en stege pande.
  • Form farsen til frikadeller med en ske i en størrelse som du synes, er passende, og læg dem i det brunede smør.
  • Steg frikadellerne i 5-6 minutter på hver side ved jævn varme til de er gennemstegte. Vend gerne et par gange undervejs.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Der er ingen frikadeller der smager så godt som mors hjemmelavede. Måske fordi det er dem man har smagt flest gange op igennem barndommen. For der er ingen tvivl om at frikadeller er blandt de meste spiste retter i Danmark. Den har da også tidligere været kåret til Danmarks nationalret.

En god egenskab ved frikadeller er at de kan varieres i det uendelige afhængig af hvad du kommer i farsen. Nelliker og syltet appelsinskal til julefrikadellerne, revet gulerod og havregryn til de sunde frikadeller, hakket spinat og krydderurter i de grønne frikadeller, hvidløg og chili i de krydrede frikadeller og så videre.

Frikadeller i ovn

Du kan med fordel stege frikadeller i ovn. Der kan være flere på samme ”pande”, de passer sig selv. Derfor kan du tilberede noget lækkert tilbehør imens. På samme tid sparer du også fedtstoffet – hvis altså du ikke bruner dem på panden først.

Hvis du vil stege dine frikadeller i ovnen, kan du lægge dem på en bageplade beklædt med bagepapir. De skal have ca. 15 minutter – afhængig af størrelsen – ved 220° C (varmluftsovn).

Velbekomme!

Alternativt kan du prøve opskriften på blomkålsfrikadeller, som du kan finde her.

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: 30 minutter

Opskrift på frikadeller med æg og mælk

Der er ikke den store forskel, og hvis du er mere til versionen med æg og mælk, så skal du læse med her:

Ingredienser til ca. 16 frikadeller

  • 500 g hakket flæskesmåkød
  • 1 æg
  • 2½ spsk hvedemel
  • 1 løg
  • Letmælk eller minimælk
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber
  • smør eller margarine til stegning
  • evt frisk salvie eller anden krydderurt

Sådan laver du frikadeller med æg

Det er stort set samme procedure som i opskriften ovenfor

  1. Kom det hakkede flæskekød i en skål og tilsæt salt og peber.
  2. Skær løget i små tern, og kom dem ned til kødet.
  3. Tilsæt mel, æg, mælk og rør med ske eller el-pisker til farsen har en god fast og sammenhængende konsistens. Kong Hans tippet: Tilsæt snittet frisk salvie eller en anden krydderurt du kunne tænke dig at bruge.
  4. Lad smørret brune af på en stege pande.
  5. Form farsen til frikadeller med en ske i en størrelse som du synes, er passende, og læg dem i det brunede smør.
  6. Steg frikadellerne i 5-6 minutter på hver side ved jævn varme til de er gennemstegte. Vend gerne et par gange undervejs. Tip: Tag en ske og benyt fedtstoffet til at hælde over frikadellerne med

Tager lige så lang tid (eller kort tid om du vil):

Forberedelsestid: 10 minutter

Tilberedningstid: 30 minutter

Her kan du se videoopskriften på frikadeller! Du kan også se opskriften på youtube her.

Tilbehør til frikadeller

Den her ret går rigtig godt til rigtig meget forskelligt tilbehør. Her får du nogle forslag til lækkert tilbehør:

Varm kartoffelsalat – En af mine personlige favorittilbehør er varm kartoffelsalat. Det er lige det mere spændende end helt almindelige kartofler, og spiser måltiddet lidt mere op.

Hasselbackkartofler – Hasselbackkartofler eventuelt krydret lidt med dine favoritkrydderier. Det her er en rigtig god kombination, og du kan sagtens tilføje en god portion brun sovs eller rødvinssauce til måltidet.

Tabouleh – Det her er en rigtig lækker mellemøstlig salat med bulgur. Den er lidt syrlig i det og giver noget friskhed, som går rigtig godt hånd i hånd med den klassiske danske nationalret.

Spinatsalat – Et andet tilbehør som går rigtig godt er spinatsalat. Denne her variant af spinatsalat er med avocado og gedeost.

Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Andre opskrifter med svinekød