Lahmacun

LahmacunLahmacun er sjovt at lave, og børnene kan være med til at rulle dejen ud, for der skal rulles nogle stykker. Farsen kan varieres efter smag, men traditionelt er det oksekød med tomat og krydderier.

Du tænker måske, at det tager længere tid, end du har i hverdagen, fordi dejen skal hæve i 40 minutter, men i den tid tilbereder du bare kødfyldet og dækker bord. Det tager også lidt tid at rulle dejen ud, men er I et par stykker om det – eller måske hele familien – så er den del også hurtigt klaret.

Lahmacun

Lahmacun – tarifi (opskrift)

Samlet tid: 1 time 5 minutter
Antal: 12 stk.
Forfatter: Beate Grandahl
Eller lahmacun opskrift, som det hedder på dansk, kommer her. Opskriften er fordansket, så det er ingredienser, der er nemme at få fat på i Danmark, der skal i.

Ingredienser

  • 2 dl vand
  • 25 g gær
  • 2 spsk. olivenolie
  • 350 g hvedemel
  • 1 tsk. salt

Det skal du bruge til farsen og til lahmacun

  • 1 spsk. tomatpuré
  • 200 g tomater
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 tsk. paprika
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 lille håndfuld bredbladet persille
  • ½ grøn peber
  • 400 g hakket oksekød
  • Salt og peber
  • Derudover bredbladet persille tomat, agurk, peberfrugt i mindre stykker og citron til servering


Sådan gør du

  • Varm vandet op til det hverken føles koldt eller varmt.
  • Opløs gæren i vandet.
  • Tilsæt olie.
  • Bland mel og salt, og hæld det i.
  • Ælt – eller rør i røremaskinen – dejen godt sammen til en elastisk ikke for tør dej.
  • Sæt den til hævning et lunt sted i ca. 40 minutter.

Sådan laver du fyldet og lahmacun

  • Varm ovnen op på 220° C med grill.
  • Kom alle ingredienserne undtagen kød, olie, salt og peber i en minihakker, og hak det.
  • Bland det med det hakkede oksekød, og krydr med salt og peber.
  • Del dejen i 12 dele, og rul dem ud på et meldrysset bord. Rul dem så tyndt som overhovedet muligt.
  • Kom ca. 1 spsk. fars på hver lahmacun.
  • Varm en stegepande godt op – uden fedtstof – og kom en lamacun på ad gangen med kødsiden opad.
  • Steg et par minutter.
  • Læg dem over på bageplader beklædt med bagepapir.
  • Grill dem i ovnen – en bageplade ad gangen – i et par minutter, til de er gyldne i kanten.
  • Pres citronsaft over, og kom grøntsager i mindre stykker på, og rul pizzaen sammen.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Hvad er lahmacun?

Lahmacun er en tyrkisk pizza. Egentlig er det en blanding af en pizza og en pandekage. En pandekage med fyld, der først steges på panden, derefter kommer i ovnen for til slut at blive rullet sammen.

 

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce