Nemme boller

Nemme boller, der smager rigtig godt, får du opskriften på her.

Som regel ved du nok godt, hvornår du har brug for boller og har måske tid og overskud nok til at stå i køkkenet og lave dem – dagen før eller samme dag. Men engang imellem får man – jeg gør i hvert fald – bare sådan lyst til boller, og så må de gerne være nemme og hurtige at gå til.

Annonce

Det er også en fordel, hvis det er fødselsdagsbollerne, der skal overstås, samtidig med at lagkagen skal lægges sammen og kringlen skal kringles. Ligegyldigt hvad grunden måtte være, så er disse nemme boller virkelig nemme – der er kun få ingredienser at holde styr på.

Nemme boller

Nemme boller – opskrift

Det behøver ikke være svært, for at det smager godt. Og det er disse boller med til at bevise. Bollerne bliver lækre og luftige.

Det skal du bruge til 16 boller

  • 4 dl mælk
  • 50 g gær
  • 1 dl olie
  • 50 g sukker
  • 650 g mel
  • ½ tsk. salt

Sådan laver du 16 nemme boller

  1. Varm mælken op, så det er lillefingervarmt.
  2. Opløs gæren i den lune mælk.
  3. Tilsæt olie og sukker.
  4. Bland mel og salt, og tilsæt det lidt ad gangen, måske skal det hele ikke bruges, måske skal der bruges lidt mere. Er der mel tilovers, så sæt det til side, og brug det til hænderne, når bollerne skal formes.
  5. Ælt dejen godt og grundigt sammen – evt. i røremaskinen. Dejen skal være blød og fugtig.
  6. Lad dejen hæve lunt og tildækket i 20 minutter.
  7. Ælt dejen hurtigt igennem, og del den i 16 stykker af nogenlunde lige stor størrelse.
  8. Form stykkerne til boller, og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  9. Lad bollerne hæve tildækket 1 times tid.
  10. Tænd ovnen på 225° C.
  11. Sæt bollerne forsigtigt i ovnen, og bag dem i ca. 12 minutter, til de er gyldne på toppen. Pas på ikke at komme til at prikke til bollerne, når du sætter dem ind i ovnen, da luften nemt går af dem, inden de er bagt.

Bollerne smager godt som fødselsdagsboller, til suppe eller til frokost. Vil du have rosiner – og/eller måske tranebær – i bollerne, så bland dem i lidt af melet, inden det blandes i dejen.

Bollerne kan sagtens holde sig friske i en plasticpose beregnet til fødevarer natten over på køkkenbordet. Bollerne er også gode at riste på brødristeren, og så kan de naturligvis fryses.

Når du fryser boller ned, er det en god idé at lægge dem ved siden af hinanden – i ét lag – i posen, og lægge denne fladt i fryseren. Bollerne optager mindre plads, og når de først er frosne, kan du stable andre ting oven på dem. Det er også nemt at ”brække” en bolle eller to af, mens de er frosne, hvis ikke du har brug for hele posens indhold.

Hurtige, nemme boller

Er du i tidsnød, så kan du komme 75 g gær i i stedet for 50 g eller tilsætte et æg, og så droppe hævetiden inden bollerne formes og kun lade dem hæve 15-30 minutter på bagepladen, efter du har formet dem til boller.

Det går lidt ud over størrelsen og luftigheden, men de smager godt nok.

Forberedelsestid: 1¾ time

Tilberedningstid: 12 minutter

 

Du kan også lave koldhævede boller, her skal dejen hæve natten over og er klar til at blive bagt til morgenkaffen.

Du finder opskriften på en lækker kringle til fødselsdagen her.

Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Nemme boller
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
2.51star1star1stargraygray Based on 3 Review(s)
Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here