Pull apart brød med tomat og persille

Pull apart brød – et lidt anderledes brød, der især fungerer godt som tilbehør til suppe eller salat. Brødet skærer i strimler og lægges sammen, således at fyldet fordeles overalt indeni. Dette giver et spændende og lækkert brød, der kan fyldes med næsten alt.

Pull apart brød

Der findes ikke noget bedre end nybagt brød, hvad enten det er fødselsdagsboller, morgenbrød eller brød til eftermiddagskaffen. Men trods man aldrig bliver træt af traditionelt brød, kan det ofte være sjovt at eksperimentere med et lidt anderledes brød – og her er pull apart brødet et godt valg. Det er ikke kompliceret overhovedet, når man lige har fanget fremgangsmåden, og det kan fyldes med alt lige fra kanelsukker til tomat og persille som her. Vi spiste brødet som tilbehør til en kartoffelsuppe, og det passede perfekt.

Pull apart brød med tomat og persille – opskrift til 1 brød

Ingredienser

  • 1,5 dl vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk salt
  • 5-6 dl mel
  • 1 spsk oregano
  • 2-3 tsk paprika

Fyld

  • Lidt olie
  • 4 tomater
  • ½ bundt persille
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Bland ingredienserne til dejen og lad den hæve i 45-60 minutter under et klæde.
  • Rul dejen ud til et kvadrat og skær lange strimler ud i en passende størrelse, der ca. passer til bredden på din brødform.
  • Hæld lidt olie på den første strimmel, lige nok til at du kan smøre det ud, så hele strimlen er dækket. Kom herefter skiver af tomat, persille, salt og peber ud på strimlen.
  • Læg en ny strimmel ovenpå den strimmel, der er dækket af fyld og gentag processen med olie, tomat, persille og krydderier.
  • Fortsæt med at lægge strimler og fyld ovenpå hinanden, indtil der kun er én strimmel tilbage – denne lægges på uden fyld.
  • Når alle strimlerne er lagt oven på hinanden, skæres der stykker således, at de kan stilles på højkant efter hinanden i en brødform – og placer dem så i formen.
  • Lad brødet hæve i formen i 45 minutter.
  • Bag brødet ved 180 grader i en varmluftsovn i ca. 20-25 minutter.
Sidst opdateret: 31. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Se også disse opskrifter