Spinattærte med laks og fetaost

Beates opskrift på spinattærte med laks og fetaost.

spinattærte

Spinattærte med laks og fetaost

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
En tærte kun med spinat er lige en kende for kedeligt for mig. Derfor har jeg kommet lidt forårsløg, lidt røget laks og lidt fetaost i også.

Ingredienser

  • 1 rulle butterdej
  • 200 g spæde spinatblade
  • 4-5 forårsløg
  • dl fløde
  • 4 æg
  • Muskatnød
  • 150 g røget laks
  • 50 g feta – eller salatost i lage
  • Salt og peber


Sådan gør du

  • Tag butterdejen ud af køleskabet ½ times tid, før du går i gang.
  • Tænd ovnen på 170° C.
  • Skyl spinatbladene grundigt. Der må ikke være jord eller andre urenheder på.
  • Skær forårsløgene i mindre stykker, som du synes er passende. Nogle vil have dem i tynde skiver, jeg foretrækker dem lidt større, så der er noget at bide i.
  • Kog spinat og løg i 2-3 minutter i letsaltet vand, og lad det dryppe af i en sigte.
  • Sørg for, at det drypper godt af, våd spinat på butterdej giver ingen sprød bund.
  • Pisk fløde, æg og revet muskatnød sammen, og tilsæt salt og peber.
  • Bland laksen – i mindre stykker – sammen med spinat og forårsløg, så det er jævnt fordelt.
  • Rul butterdejen ud, og læg den i et tærtefad. Sørg for den kommer helt ud i bunden og helt op ad kanterne. Det er ikke nødvendigt at smøre fadet med fedtstof, da butterdej i sig selv indeholder masser af fedt.
  • Skær den overskydende dej af, og læg den til side.
  • Prik dejen med en gaffel.
  • Læk fyldet på.
  • Hæld æggemassen ud over fyldet.
  • Smuldr fetaosten jævnt ud over spinattærten.
  • overskydende dej kan bruges til at pynte tærten med.
  • Sæt tærten i ovnen i ca. 20 minutter, til den er gennembagt.
  • Har du stadig mere dej tilovers, kan du rulle den til lange, tynde pinde, pensle dem æg og drysse/rulle dem i frø eller kerner – sesamfrø, nigellafrø, hirse eller bare lidt groft salt. Bag dem i ovnen sammen med tærten. De skal have ca. 10 minutter – til de er gyldne og sprøde. Så har du lækre, sprøde grissini til et hurtigt mellemmåltid, når den lille sult melder sig.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Min opskrift på spinattærte med laks og feta

spinattærte

Spinattærte – Spinat er sundt, og tærter smager godt, så hvorfor ikke kombinerer de to ting i en spinattærte. Den du får opskriften på her, kan du lave på ca. ½ times tid. Se det er hurtigmums.

Laver du tærtebunden selv – altså sådan helt fra bunden – så tager det en ekstra halv times tid. Det er en smagssag – eller rettere et spørgsmål om tid, evner og overskud.

Må man opvarme spinattærte

Får I ikke spist hele tærten, så kan du varme den i morgen. Du skal blot sørge for at køle eventuelle rester ned hurtigst muligt og inden tre timer fra tilberedningstidspunktet. Og så skal du sørge for at opvarme den til minimum 75° C dagen efter.

Pst.: Tomatskiven på billedet er udelukkende for øjets skyld, men spinattærte smager faktisk godt med tomatsalat til.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce