Nogle retter er bare uundværlige klassikere, og dem skal man ej tage fejl af. Der er uden tvivl en grund til, at de så ofte ses på middagsbordet – især når der er gæster i huset. De klassiske retter minder en om barndomsglæden ved at besøge bedstemor og bedstefar, og man bliver bragt helt tilbage til bedstemors køkken.

Vi har her samlet fem klassiske retter, du med garanti kender – og nok allerede holder af.

klassiskkkk

Rejecocktail

Rejecocktail – rejecocktailDen helt klassiske forret, alle på et eller andet tidspunkt enten har fået som gæst eller har serveret for sine gæster. Den klassiske rejecocktail består af icebergsalat, en rød dressing og naturligvis rejer lagt i lage og pyntet med tomat, citron, dild og eventuelt kaviar. Den bliver som oftest serveret i høje, smalle glas. Vi har spist rejecocktail igennem flere årtier, men efterhånden kommer der flere og flere bud på en “nyfortolkning”. Få et af dem her ved at klikke på det indledende link eller billedet.

Flødekartofler

Flødekartofler – flødekartofler De lækre, flødestuvede kartofler var et klart hit i 80’erne. Når gæsterne meldte sig var der som oftest flødekartofler på bordet. I dag er retten især populær som en del af buffeten til julefrokosten eller familiefesten. Det er super nemt at holde varmt og lave en stor portion, og skal det gå stærkt findes også en kvikudgave af retten. Find opskriften via det indledende link eller billedet til højre.

Frikadeller

FrikadellerfrikadellerDet er med god grund, at frikadeller tidligere har været kåret til Danmarks nationalret. Frikadeller er en ret, mange er vokset op med – og dermed har alle sin helt egen holdning til, hvordan de skal steges og smage. Derfor er det heldigt, at frikadeller kan varieres i det uendelige i forhold til smage, så de passer til årstiden og anledningen. Prøv eksempelvis julefrikadeller ved at tilføre nelliker og syltet appelsinskal. Du finder opskriften ved at klikke på billedet eller det indledende link.

Flæskesteg

FlæskestegflæskestegMmmh, der er ikke meget, der slår duften og smagen af flæskesteg med sprøde svær. Men om end det er en vellidt ret kan de sprøde svær være svære at tilberede helt perfekt. Der findes en masse gode råd hertil – få nogle af dem i opskriften her ved at klikke på det indledende link eller billedet af den lækre flæskesteg.

 

Waldorfsalat

Waldorfsalat – waldorfsalatByder menuen på en klassisk steg, såsom kamsteg, oksesteg eller dyreryg, er det ofte, at tilbehøret blandt andet er denne skønne waldorfsalat. Der er næppe noget, der slår en god, gammeldags waldorfsalat med fløde – den karakteristiske smag af bladselleri vækker ofte minder fra barndommen. Klik på det indledende link eller billedet for opskriften.

 

Print Friendly, PDF & Email