Æbleflæsk

Æbleflæsk – Endnu en god, gammeldags, dansk ret. Som regel serveret som en ret på frokostbordet til jul. Æbleflæsk må siges at være mad med tre gode ingredienser – æbler, flæsk og løg.

I vores familie er der børn som ikke bryder sig om løg, er det tilfældet, kan man undlade løgene eller endnu bedre servere dem til f.eks. i form af nogle lynsyltede løgringe. De behøver ikke blive varmet, de varmes op af de varme æbler – med mindre man vælger at servere kold æbleflæsk hvilket der jo er nogle der gør.

æbleflæsk

Opskrift på gammeldags æbleflæsk med løg eller uden

Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Hvis du vælger at servere løgene til i stedet for at komme dem i retten, starter du med at tilberede de lynsyltede løg. De behøver ikke at trække længe, men de bliver bedre og bedre jo længere tid de får lov til det.

Ingredienser

  • 12-16 skiver flæsk – gerne røget
  • 6-8 lidt syrlige æbler – afhængig af størrelse
  • 2 store løg – evt. rødløg
  • 4 tsk. sukker
  • Salt og peber
  • æblecidereddike – vi brugte Aspall æblecidereddike og det gør vi sådan set altid når vi bruge æblecidereddike da de i høj grad har formået at fastholde en mere fyldig smag end andre æblecidereddkiker på markedet – men andre kan naturligvis også bruges.


Sådan gør du

Først lynsyltede løgringe

  • Pil løgene, og skær dem i tynde, tynde ringe, og læg dem tæt sammen i en lille skål.
  • Smag æblecidereddike til med sukker, salt og peber. Der skal være så meget eddike at det dækker løgringene.
  • Lad løgringene trække til de skal serveres.

Så æbleflæsk

  • Skær løg – hvis du ikke har lavet lynsyltede løgringe – i skiver, og æbler i både.
  • Læg flæsket på en kold pande, og skru højt op for varmen under panden.
  • Vend flæsket når det er brunet.
  • Skru lidt ned for varmen når flæsket er brunet på begge sider, og steg flæsket færdigt – vend et par gange undervejs – det skal være sprødt og knasende.
  • Tag flæsket af panden, læg det på fedtsugende papir, og drys det med salt.
  • Hæld fedtet af panden – hvis der er meget af det – men lad lidt blive tilbage.
  • Kom nu æbler – og evt. løg – i panden, og steg ved jævn varme, til æblerne begynder at falde sammen.
  • Smag til med sukker, salt og peber.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Det ved siden af æbleflæsk

Traditionelt serveres æbleflæsk med rugbrød til og det gør vi også her i huset. Men der er også mange der serverer æbleflæsk med kartoffelmos og det kan du naturligvis også gøre! Det er en af de her retter, som gør sig mest til traditionelle danske begivenheder som i juletiden eller påsken.

Du kan finde en engelsk version af opskriften på æbleflæsk her på AlmostNordic.com. Den finde du her: Traditional Danish Apple Pork

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

4 reaktioner

    1. 3 stars
      Det er endnu en køvenhavner udgave af en gammel dansk ret.
      Fra “gammel” tid stegte man flæsketern modnet godt efter slagtning i en gryde, og derefter tog man flæsketernene op , og stegte man æblestykker i fedt fra flæsket …. og så skal det bare smages til med en smule sukker. Deter lækker spise både varmt og koldt.
      Det spiser man ikke kun til jul, men så snart der er friske æbler om efteråret spiser man de forskellige sorter efterhånden som de bliver modne og helt frem til de sidste æbler er anvendlige op til jul.

      1. Hej Torben
        Tak for dit input. Nu er jeg langt fra københavner. Men jeg er da ikke i tvivl om, at der kan være forskel på, hvordan forskellige retter sættes sammen og tilberedes fra egn til egn – selv i et lille land som Danmark. Indrømmet min mor – som jeg har lært at lave æbleflæsk af – brugte ikke æblecidereddike, hun brugte lagereddike. Men jeg synes, det giver en mere rund smag med æblecidereddike, så det bruger jeg. I mit barndomshjem fik vi heller ikke kun æbleflæsk til jul, men det er det, jeg oplever er trenden i dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce