Andesteg

andesteg

Andesteg i ovn

Samlet tid: 2 timer 45 minutter
Ret: aftensmad, Julemad
Antal: 4 personer
Kalorier: 927kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Ingredienser

  • 1 and 3-3½ kg
  • 2 syrlige æbler
  • 15 tørrede svesker uden sten
  • Salt og peber
  • Indmad, vingespidser og hals fra anden
  • 1 løg
  • 1 gulerod
  • ½1 liter vand
  • 1 spsk. fedt fra andeskyen
  • 1 spsk. hvedemel
  • lidt ribsgelé
  • Kulør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 250° C – konventionel ovn ikke varmluft.
  • Tag indmaden ud af anden – den gemmer du til saucen.
  • Klip vingespidser og hals af – det gemmer du også til saucen.
  • Tør anden udvendigt og indvendigt, og gnid den – også både indvendig og udvendigt – med lidt salt og peber.
  • Skær æblerne i både, og kom dem ind i anden sammen med sveskerne.
  • Luk med kødnåle.
  • Læg anden på en rist over en bradepande med brystet nedad.
  • Sæt anden i den forvarmede ovn, og lad den brune i ca. 20 minutter.
  • Tag anden ud af ovnen, og dæmp varmen til 160° C.
  • Hæld evt. fedt fra, og hæld ½ l vand – gerne kogende – i brandepanden.
  • Vend anden med brystet opad, sæt den ind i ovnen igen, og lad den stege i 2-2½ time. Tjek for vand, og hæld mere ved om nødvendigt. Brug evt. et stegetermometer til at se, om anden er færdig, eller mærk ved låret, om det løsner sig, og om kødsaften er klar.
  • Lad anden køle lidt af, inden du parterer den.
  • Sådan laver du saucen
  • Kog indmad og de rensede grøntsager i vandet i 1 times tid, og si det.
  • Hæld stegeskyen fra anden oveni.
  • Skum fedtet af.
  • Kom 1 spsk. af fedtet i en gryde, og pisk melet i.
  • Spæd om med skyen, til saucen har en perfekt konsistens.
  • Smag til med salt og peber – og evt. lidt ribsgele.
  • Tilsæt lidt kulør.

Noter

Til andestegen hører sig kogte kartofler, dampede grøntsager, brunede kartofler og rødkålssalat.

Nutrition

Kalorier: 927kcal | Kulhydrat: 41g | Protein: 23g | Fedt: 76g | Mættet fedt: 25g | Flerumættet fedtsyre: 10g | Enkeltumættet fedtsyre: 36g | Kolesterol: 145mg | Natrium: 152mg | Kalium: 860mg | Fiber: 6g | Sukker: 26g | Vitamin C: 13mg | Calcium: 65mg | Jern: 5mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Min andesteg opskrift

Andesteg i ovn opskrift

Andesteg. Der dufter af jul hele huset – det er i hvert fald den højtid jeg forbinder duften af andesteg med. Selvom vi også får and til mortensaften 1½ måneds tid inden. Er du helt vild med and? Så tjek opskriften på andebryst ud også!

Gudskelov og tak for at vor tids ovne er så store, at vi ikke er nødt til at bringe anden – eller gåsen, som det jo ret beset var i den gamle julesang – til bageren for at få den stegt i hans store ovn. Nu kan vi selv få glæde af duften. En and er jo heller ikke helt så stor som en gås – eller en kalkun for den sags skyld.

Langtidsstegt and

Næ, vi gør det selv. Og vi kan få duften til at vare lææænge. For det er blevet så moderne med langtidsstegning. Og det gør også noget ved kødet, når det bliver stegt længe. Det gjorde det i hvert fald med vores and, sidst vi langtidsstegte den – den blev tør som et bræt på en gammel skude, der har ligget på land i hundrede år. Til gengæld var der masser af fedt til sovs i bradepanden under anden, som var smeltet af den ellers så fede fugl.

Galleri med forskellige stegte ænder.

Tilbehør til juleand

Julen er en tid fyldt med traditioner, og i mange danske hjem betyder det juleand på bordet. Men en velsmagende and til jul kræver selvfølgelig også lækkert tilbehør. Her følger nogle klassiske og elskede forslag til, hvad der kan serveres sammen med juleandesteg.

  1. Brunede kartofler: Disse søde, karameliserede kartofler er en juleklassiker. Lavede af små kartofler overtrukket med smeltet sukker og smør, de tilføjer en sød kontrast til andens salte skind.
  2. Rødkål: Enten tilberedt traditionelt med eddike, sukker og et strejf af æble eller en mere moderne version med appelsin og stjerneanis. Rødkålen tilføjer både farve og smag til julebordet.
  3. Andesovs: En rig og dyb sovs, ofte lavet på andefedt, bouillon og lidt rødvin. Den er perfekt til at hælde over and og kartofler.
  4. Svesker og æbler: Mange vælger at fylde deres and med svesker og æbler, som giver en dejlig sødme og saftighed til kødet. De kan også serveres ved siden af som en frugtagtig kontrast.
  5. Waldorfsalat: En knasende salat lavet af æbler, bladselleri, valnødder og mayonnaise. Dens friske og lette smag bryder den tunge julemad.
  6. Agurkesalat: En hurtig og nem salat, der giver en sur-sød balance til de andre rige retter.
  7. Brød og smør: Selvom anden og dens tilbehør ofte er hovedattraktionen, er det altid rart med lidt friskbagt brød på siden.

Til dessert kan man fortsætte den danske juletradition med risalamande og kirsebærsauce, men det er vigtigt at huske på, at hjertet af julemiddagen for mange er den lækre juleand med alle dens tilbehør.

Uanset hvilket tilbehør du vælger, er nøglen at forberede det med kærlighed og omhu. God jul og velbekomme!

Sidst opdateret: 11. november 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter