Alle forældre vil gerne have, at deres børn spiser sundt og varieret. Men børnene skal også kunne lide det, der bliver serveret, for ellers spiser de det ikke. Og den skal jo helst heller ikke stå på lasagne hver dag – selvom lasagne kan varieres en del.

Herunder får du inspiration til retter, der er populære hos børnene, og som de endda selv kan være med til at lave – eller måske endda lave helt selv.

 

Pitabrød

Pitabrød er det sikre valg, hvis du ellers disker op med fyld, som børnene kan lide. Det kan være alt i kategorien kød, grøntsager og ost. Kødet kan være stegt, kogt eller grillet, grøntsagerne kan være rå eller tilberedt, og osten kan være tern, hele stykker eller revet.

Opskriften på hjemmelavede pitabrød får du ved at klikke på link, hvor der også er forslag til fyld til pitabrød.

Hjemmelavet is

Hjemmelavet is er så spændende at lave, fordi forventningens glæde som bekendt er størst. Og der bliver tid til at glæde sig. For med mindre ud har en ismaskine, så tager den is, du finder opskriften på ved at klikke på link eller billede et halvt til et helt døgns tid, inden den er stiv nok til at kunne kaldes is.

Spaghetti med kødsovs

Spaghetti med kødsovs er et helt klart hit hos børn. Det kan det også blive hos dig, for den kan fyldes med alskens grønt, uden at ungerne opdager det (medmindre de deltager i madlavningen). Det skal bare hakkes fint nok – evt. sammen med kødet, hvis du hakker kødet selv. Skal der hakkes grøntsager i hånden, kan børnene være med.

Klik på indledende link for at finde opskriften på spaghetti med kødsovs.

Boller i karry

Boller i karry er en gammel kending, som vi spiste allerede tilbage i 50’erne. Det er en billig ret, den mætter godt, og børnene elsker den. De store børn kan selv, og de små kan hjælpe med at røre fars og forme kødboller. Her får du en nem opskrift på boller i karry, hvor du får en en trin-for-trin gennemgang.

Du finder opskriften ved at klikke på linket.

Fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller er en nem måde at få fisk i børnene på, og laver du selv farsen efter opskriften, som du får ved at klikke på linket eller billedet under teksten, så får du en frikadelle, der er sundere og mere velsmagende end den fiskefrikadelle, du køber pakket ind i plastik i supermarkedet. Og det er ikke sværere, end at børnene kan deltage i tilberedningen.

Find opskriften til fiskefrikadeller via indledende link!

Lasagne

Lasagne hører sig også til, når der skal nævnes retter, som børn kan lide. Den opskrift du får, når du klikker på linket herover eller billedet er den traditionelle – som Garfield kan lide den – men er du modig, kan du også forsøge dig med en lakselasagne eller måske en kyllingelasagne. Det kan være metoden til at lære børnene at spise mere fisk.

Klik på linksene for at komme til opskriften på den type lasagne du kunne tænke dig at lave. På billedet er der en helt almindelig lasagne!

Pizza

Pizza er ligesom pitabrød nemt at have med at gøre, fordi børnene selv kan vælge fyldet. Dejen kan I lave sammen – store børn kan lave den selv. Måske skal der lidt hjælp til at rulle den ud. Opskriften er supernem, og du finder den ved at klikke på linket herover .

Æblegrød

Æblegrød eller anden frugtgrød er en lækker dessert til både børn og voksne. Og skulle der blive grød tilbage, kan du altid lave gammeldags æblekage, som mange børn og endnu flere voksne er ret vilde med.

Du finder opskriften på æblegrød ved at klikke linket først i teksten.

Print Friendly, PDF & Email

x