Dyrevelfærd og bæredygtighed

Annonce

Danske forbrugere bliver i stigende grad mere bevidste om bæredygtighed og dyrevelfærd når de køber ind. Hvor meget går du op i dyrevelfærd, og hvor mange af mærkningsordningerne kender du? 

Hvad betyder mærkningerne?

Der er ingen tvivl om, at danske forbrugere i de senere år er begyndt at tænke mere over de produkter de lægger i indkøbskurven, når de er ude at handle. Det er blevet langt nemmere at danne sig et overblik over, hvad de produkter man køber indeholder, og hvor de kommer fra, ved hjælp af diverse mærkningsordninger. Mange forbrugere går mere op i dyrevelfærd end økologi, og det er ofte det der afgører om de køber det ene eller det andet produkt. Derfor er et af de mest benyttede, og mest genkendelige mærkninger ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”, som du kan læse om her.

Dog er mange forbrugere i tvivl om hvad de forskellige mærkninger betyder. Hvis du vil have et overblik over betydningen af de forskellige mærkninger af produkter for dyrevelfærd, kan du læse TÆNKs oversigt over mærkninger her.

Udvalg og valg af kødprodukter

Selvom mange gerne vil købe kød fra de dyr, der har levet under de bedste forhold, kan det for mange blive en tung post i husholdningsbudgettet. Det er heller ikke alle der lige har lyst til at blive vegetarer, eller droppe at spise kød flere dage om ugen. Derfor må man gøre op med sig selv hvilken grad af dyrevelfærd man søger, og hvad man vil betale for det. De fleste supermarkeder har fået et bæredygtigt alternativ til de konventionelle kødprodukter, hvilket også viser at dette ikke bare er en trend, men en ændring i købsadfærden hos forbrugeren, som bliver anderkendt og imødekommet af dagligvarebutikkerne.

Det kan dog være svært både at købe kød med fokus på bæredygtighed eller høj dyrevelfærd og samtidig forsøge at holde ens udgifter til mad nede. Heldigt for forbrugerne, så er der mange produkter at vælge imellem. Man kan eksempelvis købe Jysk Naturkød fra fritgående skotsk højlandskvæg, som lever så vildt og naturligt som muligt. Her gør den langsomme naturlige vækst kødet magert med en lav fedtprocent. Eller hvis man hellere vil vælge et mere økonomisk alternativ, som stadig er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, kan man fx vælge kød fra Vilstrupgård. Der er mange muligheder i kølediskene, og den enkelte forbruger kan med fordel gøre op med sig selv, hvad der skal prioriteres, inden der købes kød.

Kød er oftest den dyreste ingrediens i aftensmåltidet, så hvis man vil spise godt kød, og have det til at strække lidt længere, er der mange måder at gøre det på. Det bedste råd er selvfølgelig at spise kødet med en masse grøntsager til. Du kan også skifte halvdelen af kødet ud med aubergine, eller andre kødfulde grøntsager, så man stadig har fornemmelsen af ”at tygge på noget”. Du kan også spæde måltidet op med kikærter, soyabønner eller linser, som indeholder meget protein, og derved få dækket dit proteinindtag, selvom du ikke spiser lige så meget kød.

Her på siden kan du finde inspiration til og opskrifter på sunde og nemme retter, som både er lækre, og hvor du kan spare penge og stadig få dit kødbehov opfyldt.

Martin Leo

Martin Leo

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums

Cookie indstillinger
Annonce