Få den spanske madkultur ind under huden på et udvekslingsophold i landet

Sidst opdateret: 1. maj 2020

Vil du virkelig smage på alle de lækre retter i Spanien, er det bedste, at du tager på et længere ophold i landet som udvekslingsstudent. Der kommer du til at bo hos en lokal familie og får spanske venner, der kan vise dig alle de bedste restauranter.

Hvis du gerne vil have Spaniens madkultur helt ind under huden, er det klart den bedste løsning, at du bor i landet i længere tid. Typisk længere, end du kan på en ferie. På den måde kommer du til at lære de gode spisesteder at kende og ikke mindst får nogle lokale venner, der kan servere de forskellige specialiteter for dig.

Er du mellem 14 og 19 år, er en af de bedste måder til at smage på alle de lækre spanske retter, at du tager på udveksling. Læs mere om at blive udvekslingsstudent her. Der kommer du til at bo hos en lokal familie, gå i en lokal skole og får en masse spanske venner og veninder. Dermed møder du altså en masse mennesker, der kan præsentere dig for maden i Spanien. Læs mere om at være udvekslingsstudent her.

Tag til Catalonien og oplev kombinationen af hav og bjerge

Når du er udvekslingsstudent, har du mulighed for selv at bestemme, hvilken region du gerne vil til. Det koster lidt ekstra, til gengæld er det også med til at sikre, at du kommer til lige præcis det område, som du drømmer om.

Et af dem, der er meget populært er Catalonien, hvor Barcelona er den største by. Det ligger ved bjergkæden Pyrenæerne, der udgør grænsen til Frankrig, og har samtidig også en lang kystlinje. Dermed kommer maden til at være en skøn blanding af mad fra havet og mad fra bjergene.

Faktisk er der en ret, der er opkaldt efter netop det. Den hedder Mar i Muntanya, altså hav og bjerg, og består af rejer og kylling i en lækker sovs med hvidløg, hvidvin og knuste mandler.

Mæsk dig i Paella i Valencia

Hvis du gerne vil prøve en af Spaniens mest ikoniske retter i det område, hvor den stammer fra, skal du vælge at tage til Valencia. Det er nemlig i det område, at risen til paella bliver dyrket, og derfor der hvor du finder klart de bedste udgaver.

Paella bliver tilberedt i særlige pander, der er skabt til formålet. Udover risene bliver der tilsat kød, fisk og skaldyr, og retten bliver krydret med safran. Der findes en række forskellige former for opskrifter, for eksempel findes der nogle, hvor der kommer snegle i, og nogle, hvor der kommer lækker chorizopølse i.

Nyd tapas i Andalusien

I dag serveres tapas i hele landet, men den stammer fra Andalusien i det sydlige Spanien, og det er derfor helt klart der, du bør tage til, hvis du vil prøve den originale tapas. Det er selvfølgelig ikke en ret, men mange små retter, der kan kombineres efter smag og behag.

Historien om tapas er, at en spansk konge, der hed Alfonso, besøgte en kro, hvor han fik serveret et glas sherry. Kroværten havde lagt en skive skinke over for at forhindre støv i at lande i glasset. Det kunne kongen godt lide, og han bestilte derfor et nyt glas med overdækning, der hedder tapa på spansk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i november måneds lodtrækning om ART fra SodaStream (værdi: 1109 kr)

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.