Havtaske

Havtaske – En havtaske er ikke verdens kønneste fisk. Ikke for at fornærme den, men jeg vil faktisk påstå, at den er den grimmeste fisk, der findes. Den har et meget stort hoved med en meget bred mund – den kaldes i øvrigt også en bredflab. Men som med så meget andet, så er det ikke udseendet, det kommer an på. For havtaskekød smager helt fantastisk.

Du spiser kun halen og kæberne på havtasken. Mens resten kan bruges til at koge en god fiskefond eller -suppe på. En kæmpestor fordel ved havtasken er, at den stort set er benløs. Den har kun ét stort ben, der går ned igennem ryggen på den. Så alle undskyldninger om ikke at spise fisk, fordi der er ben i, dur ikke her.

Opskrift på havtaskehalemedaljoner

Havtaske

Havtaske – opskrift

Samlet tid: 1 time 5 minutter
Ret: Fisk, Hovedret
Køkken: Dansk
Antal: 4
Forfatter: Beate Grandahl
Opskriften, du får herunder, er på havtaskehalemedaljoner. De får lidt et udseende og en konsistens af kammuslinger – og de skal heller ikke stege ret meget længere. Det der æder tiden i denne opskrift, er den usandsynligt lækre hummersauce.

Ingredienser

  • 2 skalotteløg
  • 30 g smør
  • 4 dl hummerfond – gerne hjemmelavet følg f.eks. opskriften på hummerbisque til og med pkt. 13
  • 4 dl hvidvin
  • 2 stilke bladselleri
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 2 håndfulde brøndkarse
  • 3 dl perlebyg
  • 2 dl bælgede ærter – evt. fra frost
  • 2 dl bælgede edamamebønner – evt. fra frost
  • 600 g havtaskehalefileter
  • 1 dl rugmel
  • 3 dl fløde
  • Smør og olie til stegning
  • 4 citronbåde
  • Salt og peber


Sådan gør du

  • Pil skalotteløget, og skær det i små tern.
  • Lad smørret bruse op, og sauter skalotteløgene ved middel varme i 3-4 minutter, uden at de tager farve.
  • Tilsæt hummerfond og hvidvin, og lad det koge ind til ca. 1-1½ dl – det tager ca. 1 times tid.
  • Gør imens grøntsagerne klar ved at brække det nederste stykke af bladselleristænglerne, så du får de seje tråde trukket af.
  • Skær stilkene i mindre stykker.
  • Skyl persille og brøndkarse, og fjern de groveste stilke.
  • Læg bladselleri, persille og brøndkarse i isvand.
  • Kog perlebyggen i 6 dl vand tilsat lidt salt i ca. 15-20 minutter, til de er møre, men stadig har bid.
  • Hæld kogende vand på ærter og edamamebønner, hvis de er frosne.
  • Skær havtaskehalefileterne i medaljoner på 3-4 cm, krydr med salt og peber, og vend dem i rugmel.
  • Hæld vandet fra ærter, bønner og det grønne, og lad begge dele dryppe af.
  • Hæld evt. overskydende vand fra perlebyggen, og lad også den dryppe af.
  • Hæld fløden i fonden, og lad saucen koge yderligere ind ved svag varme, mens du steger medaljonerne.
  • Varm 3-4 spsk. olie op på en stegepande, og brun medaljonerne på den ene side ved middel til høj varme i 2-3 minutter.
  • Kom en god klat smør ved, vend medaljonerne, og lad dem stege 1 minuts tid på den anden side, mens du drypsteger.
  • Anret perlebyg, fisk og grønt, og servér med citronbåde.

Noter

Filetering af havtaskehale
Når du skal tilberede en havtaske, skal du først fjerne rygbenet ved at skære ned på begge sider af det. Så får du to fileter. Havtasken har fire lag skind, og de skal fjernes. Skindet er sejt og helt og aldeles uspiseligt. Vær opmærksom på, at det sidste lag skind er næsten gennemsigtigt, men det skal altså også af.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Se flere opskrifter med fisk her.

Havtaske

En reaktion

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Opskrifter fra HurtigMums

Temaartikler fra HurtigMums

Cookie indstillinger
Annonce