Kulturelle Perspektiver på Gambling – En Global Rejse

Sidst opdateret: 19. februar 2025

Gambling er meget mere end bare kortspil, terningspil og enarmede tyveknægte. Det er et globalt fænomen, der strækker sig over tusindvis af år – lige fra det antikke Kina, og hele vejen op til moderne gambling platforme som xon bet. Her undersøger vi gambling igennem tiden, og ser på de kulturelle aspekter af det populære tidsfordriv!

Et historisk foretagende

Gambling har været blandt menneskenes foretrukne tidsfordriv i århundreder – faktisk er der fortællinger om, at man for flere årtusinder siden allerede havde gambling i det antikke Kina. Her spillede man spil med farvede fliser – og mange mener at disse spil er den spæde oprindelse til det populære Mah Jong. Men det er ikke kun i Kina vi har set antik gambling. I Grækenland og i romerriget kunne man støde på terningespil hvor folk bettede på udfaldet – en slags forfader til de Craps spil vi kender i dag.

Indfødtes Indvirkning på Gambling

De fleste der har set amerikanske film med indianere, har nok lagt mærke til at du finder et kasino hos stort set enhver stamme. Dette er naturligvis lidt en stereotyp – men der er alligevel en smule om snakken. De oprindelige amerikanere har nemlig altid nydt spil i deres stammer. Nogle af de mere simple var hvor man kastede pinde, eller man gemte sten i en sko og skulle derefter gætte hvor mange der var.

De indfødte har en lang og rig historie – længere og rigere end vi tilnærmelsesvis kan komme ind på i denne artikel, men deres spil har altid været en del af deres kultur. I takt med at de blev inkorporeret i USA og Canada, men havde mulighed for at beholde deres egen lovgivning og selvstændighed i deres reservater, udnyttede mange stammer muligheden for at fylde et behov i markedet; nemlig gambling.

De startede kasinoer op, der kunne tiltrække spillere fra de omkringliggende områder i staten, hvor gambling måske ikke var lovligt. På denne måde kunne de tjene penge til at støtte deres samfund, udvikle sig, og skabe velstand blandt deres folk.

Musik- og Filmkunst

Gambling har haft en massiv indvirkning på populærkultur, og har i årevis været et symbol på eksklusivitet, det “forbudte”, men også altid stilfuldt. Dette gør sig gældende uanset om man ser Godfather franchisen, hvor mafiaens rolle i casino industrien skildres, eller om det handler om Ocean’s serien. Der har altid været en mystik og en helt særlig stemning omkring casinoer.

Og det er der flere gode grunde til. Én af grundene er måden disse casinoer bliver fremstillet i filmene – men en stor grund er naturligvis også, at toppen af poppen fra Hollywood og videre ud, altid har været draget af casinoerne f.eks. i Las Vegas. Ét af de største navne – Elvis Presley – var nærmest synonymt med Las Vegas, og byen hylder ham da også den dag i dag.

Også andre legender som Frank Sinatra var hyppige gæster i Las Vegas, hvilket kun var med til at tilføre byen endnu mere mystik og berømmelse. Men casinoerne og hotellerne bruger også millioner af dollars på kontrakter med store, prominente navne som f.eks;

  • Jennifer Lopez
  • 50 Cent
  • U2
  • Jonas Brothers
  • Katy Perry
  • Celine Dion 
  • … Og mange, mange flere

Disse stjernespækkede “residencies” som de hedder, er et kæmpe trækplaster for Las Vegas, og er med til at du altid kan finde en fest eller et event der er står klar til at blæse dig bagover – selv hvis du ikke engang er kommet for at gamble!

Store forskelle – fra Monte Carlo til Macau

I takt med at gambling er et globalt fænomen, er det også interessant at se på hvilke forskelle der er på kulturen i de forskellige byer. Du kan spille på Casino helt fra Macau i Kina, til Monte Carlo i Monaco – og alle steder herimellem.

Når man tænker på gambling og casinoer, tænker man måske med det samme på Las Vegas. Men her er et fun fact; Macau er faktisk en langt større gambling destination (målt på omsætning) end Las Vegas! Her finder du kæmpe casinoer, og Macau har haft et fokus på ikke bare at handle om gambling. Derfor finder du også rige muligheder for shopping, shows og andre former for underholdning.

Macau er derudover beliggende ved kysten, hvilket skaber fantastiske muligheder for at se på promenaden, og nyde de mange natklubber og restauranter. Stemningen i Macau er meget afslappet, og der er fokus på fest og højt humør.

Ser man på nok den største kontrast til Macau – nemlig Monte Carlo Casino i Monaco, så er der imidlertid en noget mere seriøs historie bag. Det kan nemlig være svært at forestille sig i dag, men for halvandet århundrede siden, var det lille fyrstedømme nemlig tæt på at gå statsbankerot. Her var der ingen kæmpe luksus yachts i havnen, og ingen bentleyer i gaderne (det var der så heller ikke andre steder, men stadigvæk…). Derfor besluttede man at gå all-in – som man siger – og bygge Monte Carlo casino.

Casinoet havde ét formål; at lokke de rigeste mennesker i Europa til, og generere nok omsætning til at kunne redde fyrstedømmet. Og derfor blev casinoet bygget med den pomp og pragt som man ser i dag – og på mange måder kan man spore Monacos status tilbage til Monte Carlo casino.

Det skaber en unik kontrast, hvor du f.eks. kan gå ind på de fleste casinoer i Macau i shorts og badetøfler, så vil du skulle trække i det helt stive puds for at komme ind i Monte Carlo Casino – netop fordi denne historie stadig holdes i hævd, og fordi man stadig satser på de helt store spillere. Og begge gambling destinationer må siges at have ret, for der er stadig tusindvis af gamblere der valfarter til begge destinationer hvert eneste år, for at prøve lykken i de eksklusive casinoer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Temaartikler fra HurtigMums