Lav din egen restaurant for en dag

Sponsoreret indlæg

Madlavning er ikke altid en sur pligt. Flere og flere af os finder glæde ved at kræse om maden og byde vores venner, familier og kærester på en omgang hjemmelavet mad. Har du en lille restauratør gemt i maven, eller vil du afprøve, om din kogekunst kan stå distancen hos et rigtigt publikum, kan du i forbindelse med Restaurant Day åbne din egen restaurant for en dag.

Restaurant Day er en begivenhed, der afholdes i forbindelse med den årlige internationale mad festival, der foregår i maj måned. Her er et af arrangementerne blandt andet ’Restaurant Day’, hvor du den tredje lørdag i maj, kan åbne din helt egen restaurant. Og du behøver ikke gå ud og låne penge for at gøre det til en realitet, du kan nemlig åbne dørene op ind til din egen stue eller lave en madbod på ladet af din bil. Kun fantasien sætter grænser, både hvad angår indhold og sted. Når du har planlagt, hvordan du vil arrangere din restaurant/madbod, kan du registrere den på www.restaurantday.org, så andre kan se din begivenhed. Her registrerer du samtidig din menu, åbningstider, stemningsbilleder af maden, priser og lokation. Herefter er det bare at vente på kunder i butikken.

Så hvad skal du have styr på, hvis du vil arrangere din egen restaurant eller madbod for en dag? Det har vi lavet en lille guide til:

  • Hvad er dit koncept

Det første, du skal have styr på, er, at finde ud af, hvilken slags mad, du vil sælge. Her vil det være en fordel, at du tager udgangspunkt i det, du er allerbedst til. Får du ros for dine gode kager, eller er det dine thai-retter eller dine gourmet hotdogs, der vækker beundring, så start der. Spørg din omgangskreds til råds om, hvad de synes, du er særlig god til. Husk på, at hvis du skal have kunder i butikken, så vil det være en god idé at lave noget, der skiller sig lidt ud fra mængden – noget som kan tiltrække folks interesse. Måske er det nu, du skal bruge gavekortet fra firmajulegaven til at snage lidt i de forskellige restauranters menukort. Her finder du god inspiration til menuen, hvis du vil lave noget, der skiller sig lidt mere ud, end hvad du kan finde igennem diverse opskriftsider.

  • Find din lokation

Når du har menuen på plads, skal du finde ud af, hvor du har mulighed for at afholde din restaurant. Har du plads hjemme i stuen, eller er der en overdækket plads i gården, som du må bruge? Indhent de rigtige tilladelser og sørg for at melde ud i beboerforeningen i god tid, hvis du vil låne fællesarealer til din restaurant. Hvis du derimod vælger at lave restaurant et offentligt sted, så sørg for at tjekke op på retningslinjer for området, og ring eventuelt til de relevante myndigheder for at være helt sikker på, at du må opstille din bil der.

  • Sørg for de rigtige rekvisitter

Rekvisitter er det næste punkt på listen. Her skal du sørge for, at du har borde, stole, duge, service osv. til at afholde din restaurant eller café. Regn altid med, at du kommer til at bruge mere service, end du lige tror. Du har ikke tid til at vaske meget op i løbet af dagen, hvis der er run på, så sørg for at du har lånt ekstra hos naboer, venner og familie.

Du skal også overveje, om du kan stå med det hele selv, eller om du kan finde hjælpere til at tage fat på selve aftenen. Ofte vil du have rigeligt at se til med madforberedelsen, så du ikke får tid til samtidig at servere, tage imod betaling og rydde af.

Du skal også have et skilt til at signalere, hvor folk skal gå hen, når de står udenfor din bygning eller til at signalere, hvad folk kan købe i din bod. Disse skilte kan lejes, men du kan også have held med at spørge i din lokale købmand, om han skulle have et ekstra skilt, du kan låne for en dag. Alternativt kan du købe en tavle, du kan skrive med kridt på. Hos A Little Lovely Company, kan du desuden købe lystavler, hvor du kan bruge medfølgende bogstaver til at få dit budskab frem.

Picture of Betina

Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums