Halli halli hallo vi vinder i Mexico – sådan lød det på et mindeværdigt tidspunkt, da jeg var barn (lige indtil vi fik rockerbank af Spanien, Jesper Olsen – Føj!). Det bragte Mexico ind på nethinden, og vi begyndte også at interessere os for Mexicansk mad – og det var godt, for det er godt! Lige for at afrunde, så var det i 1986, og vi fik smæk af Spanien med 1-5. Santa Maria sortimentet kom drønende ind på scenen (og de gør det jo faktisk meget godt!). Mexicansk mad kan både være brændende stærk, men også være populær børnemad. Det mexicanske køkken er stærkt præget af majs(mel), bønner, chili og avocado – det er ofte et rigtigt farveorgie! Lad Fiestaen begynde!

Burrito

Burrito – herlige tortillaer med fyld. Her får du både en hurtig og en helt hjemmelavet version. Burrito er arketypisk mexicansk mad, men det gode er at der er vide rammer for hvad du smider ud. Du kan lave vegetar, kyllinge, bønne eller oksekøds burrito! Den kan både være med stærk og sød salsa osv.

BurritoCarnitas

Carnitas – I bund og grund en mexicansk udgave af pulled pork. Du lader svinekød simre rigtig længe og voila, så har du Carnitas. De kan efterfølgende smides i diverse mexicanske ‘indpakninger’ som Burrito, tacos og tortilla. Det smager fremragende og er værd at vente på.

carnitas

Chili con carne

Chili con carne – Den helt store mexicanske klassiker, som alle kender. Oversat er det bare chili med kød og den kan både laves så den brænder smagsløgene helt af, men også så de tre-årige beder om en portion til. Masser af tips og tricks i opskriften.

chili con carne

Chili sin carne

Chili sin carne – sin betyder uden og det her er altså uden kød. Klassisk mexicansk mad for vegetarer (eller veganere med de rette steps). Smager glimrende og er ikke svært at lave.

Chili sin carne

Enchiladas

Enchiladas – I bund og grund bare ‘krydret med chili’ – så det skal der altså i! Det her er rigtig mexicansk mad! En majs tortilla rulles omkring kødfars eller ost og overhældes med sovs af tomat og chili. Her har du chancen for at lave maden rigtig stærk! Enchiladas tager ikke lang tid at lave, hvis du bruger færdige tortillaer.

Enchiladas

Fajitas

Fajitas – Hører til Tex-Mex kategorien. Men du kan få Fajitas på alle gode mexikanske restauranter. Fra starten var det en tortilla med en steak i, men nu kan det fås med alt muligt.

fajitas

Guacamole

Guacamole – Syret navn, men himmelsk tilbehør. Avocado er godt og måske allerbedst i guacamole! Det er et must til mexicansk mad, og den du laver selv er altså mange gange bedre end de færdiglavede fra supermarkedet. Det tager kun 20 minutter og du kan lave en ordentlig position, dvs. der er ingen undskyldninger!

guacamole

Nachos

Nachos – dem kender du godt! Det er hammerlækkert og hammerlet at lave. Cheddar og tortilla chips og selvfølgelig chili! Nachos er mexicansk mad på den lidt mere usunde måde, men det smager godt – og passer fint som TV-mad eller bare til hygge i haven.

nachos

Pozole

Pozole – en mexicansk ret du sikkert aldrig har hørt om! Og det er synd, for det er bare lækkert, selvom det tager ‘en evighed’ at tilberede. Pozole er en herlig mexicansk stuvning/suppe, og den skal som udgangspunkt laves hot! Tryk på linket ovenfor, tilbered retten og få dig en uventet lækker oplevelse.

pozole

Salsa

Salsa – i hovedudgaven er det bare en sovs med tomat (salsa er en dans, men betyder altså bare sovs på spansk). I den her store salsaguide får du flere gode muligheder. Mexicansk mad uden salsa er som salsa (altså dansen) uden en partner…

salsaTacos

Tacos – Lyder som mexicansk mad, og det er det også, men det er faktisk den amerikaniserede udgave vi viser her. Det er hårde tortilla som er blevet til ‘skaller’. Vi bruger bare købte skaller, da de faktisk er fine (og i øvrigt besværlige at lave selv). Tacos er hurtig mexikansk mad, som også fint kan bruges til uhøjtidelige lejligheder – f.eks. et fad hurtigmumser på terrassen.

tacos

Tacos med blomkål

Tacos med blomkål – den vegetariske udgave! Tacos med grønsagsfyld smager fremragende og er i øvrigt godt for klimaet (kød koster dyrt i Co2-regnskabet), så du får både tanket maven og samvittigheden! Blomkålstacos er herlig mexicansk mad.

Blomkålstacos

Tacosuppe

Tacosuppe – inspireret af norsk blogger! Men når der står noget med tacos, så er det vel pr definition mexicansk mad! Tacosuppe smager fremragende og er lidt ‘nyskabende’.

tacosuppe

Quesadillas

Quesadillas – det er lækkert mexicansk mad, og de kan laves lynende hurtigt! I bund og grund bare en sammenklappet tortilla med ost (quesa) og hvad du ellers har i køleskabet! Quesadillas burde være meget mere populære for de er lidt sjovere end de fleste sandwich og toasts.

Quesadillas

Efterhånden som der kommer flere mexicanske retter på hurtigmums, vil de blive lagt til her. Så bookmark siden, hvis du elsker mexicansk mad (det gør vi). Check evt også den her side om chili ud

 

Print Friendly, PDF & Email