Ølglas har forskellige former, forskellige størrelser, nogle har hank, mens andre ikke har. Men hvorfor så mange forskellige, og er der reelt nogen forskel på ølglassene? Svaret er meget kort: ”Ja!”.
Vineksperter verden over gør et stort nummer ud af at vise, hvor stor smagsvariation der kan opleves, når selv samme vin drikkes af flere forskellige glas. Faktisk fungerer det på helt samme måde med øl. Man skal dog være lidt en øl ekspert for at kunne opleve denne forskel. Variationen er nemlig ikke helt så tydelig, som man oplever det i vinens verden.
Rigtig mange foretrækker at drikke deres øl af flaske fremfor dåse. Men hvad vi endnu bedre kan lide, er faktisk at drikke det fra et glas. Hvem elsker ikke en fadøl eller en velskænket premium øl med let skum på toppen?
Men hvor stammer øllet egentlig fra?
Mange eksperter mener, at øllet har eksisteret i næsten lige så lang tid som menneskeheden har dyrket jorden i bl.a. Egypten – altså ca. 10.000 år. På daværende tidspunkt blev øl fremstillet af gæret og knust brød, hvorefter det blev drukket med sugerør, så man undgik bundfaldet. I middelalderen var øl både for børn og voksne, og faktisk blev det drukket fordi vandet typisk var meget forurenet og dårlig i smagen, og øl blev således forbundet med sundhed og velvære.
Bryggerier i Danmark
I Danmark kan vi bryste os af at have verdens 4. største bryggeri ifa. Carlsberg, men også Royal Unibrew leverer god øl – dog primært i norden.
Carlsberg gør rigtig meget ud af at brande sig selv, hvorfor vi tit oplever at få serveret en Carlsberg øl i et Carlsberg ølglas, når den serveres på en restaurant, bar eller cafe.
De små bryggerier
I Danmark findes der over 200 bryggerier, hvoraf de fleste kender til Nørrebro Bryghus og Thisted Bryghus. De fleste af disse bryggerier specialiserer sig i premium øl, som mange danskere nyder hvert år af ølglas.
Rigtig mange danskere eksperimenterer også med bryg af øl i hjemmet. Dette kræver et bryggerikit, opskriften på den øl man ønsker at brygge, samt stor fokus på processerne. Selv de mindste detaljer kan nemlig have står påvirkning på smagen af øllet.
Nedenfor finder opskrifter på 2 forskellige øl, som er gennemtestet, og giver en fantastisk dejlig øl.
IPA opskrift
Opskrift til 20 liter:
| Malt:
Chateau Pilsen: 3 kg.
Chateau Munic Light: 1,5 kg. Chateau Abbey: 0,4 kg. Humle: Fuggles: 50 gr. East Kent Golding: 40 gr. Willamette: 40 gr. Gær: Safale S-04: 11,5 gr. Mæskning: 63 grader i 60 minutter 72 grader i 15 minutter 78 grader i 2 minutter |
Filtrering:
Separer urten fra masken med 75 grader C varmt vand
Kogning: Varighed 1 time og 30 minutter, under kogningen reduceres urtmængden med ca. 10% 5 min. efter urten begynder at koge tilsættes Fuggles humlen, efter 80 minutter tilsættes East Kent Goldings, efter 85 minutter tilsættes Willamette humlen. Gæring: Øllen skal gære ved 23 grader Lagring: Skal helst lagre mindst 3-6 uger ved 4 grader. |
Med denne opskrift får du en fantastisk humlet IPA med frugtig og med krydret karakter af lyst belgisk ale.
Dunkelweizen – Erdinger dunkel klon
Mæskning:
Varm 25 liter vand op til 65 grader.
Gør mæskekaret klar, mens vandet varmes op. Du kan evt. bruge en gærspand med taphane – den kan nemlig tåle temperaturer op til 100 grader. Du kan med fordel pakke den ind i et liggeunderlag, så den kan holde på urten (væsken).
Hæld den valsede malt ned i indsatssien, som du har sat i dit mæskekar.
Så snart vandet er 65 grader, hældes vandet ned over de 6 kilo valsede malt. Derefter skal vandet falde til 55 grader. Recirkuler herefter urten. Dette kan gøres med en mæskepumpe eller alternativt kan urten tappes fra taphanen, hvorefter det hældes ud i toppen af mæsken.
Dette medfølger en jævn ensartet temperatur i væsken, og man opnår samtidig en mere klar væske. Recirkuler løbende urten, hvis du ikke bruger en pumpe. Hvis du derimod bruger en mæskepumpe, skal denne køre i 90 minutter.
Det er muligt at hæve temperaturen i mæskeperioden ved at tilsætte mere varmt vand. Det er dog vigtigt, at vandet ikke overstiger 78 grader, da mæskeprocessen i så fald vil stoppe. I mæskeprocessen omdannes enzymerne fra malten til stivelse og maltsukker. Maltsukkeret er nødvendig for den senere. Gæren, som tilsættes senere i processen, omdanner nemlig maltsukkeret til alkohol.
Når de 90 minutter er gået, tapper du al urten over i en rengjort og desinficeret gærspand. Dette skulle gerne give 16 liter væske.
Skyllevand:
Skyl alt det sidste sukker ud af malten ved at tilføre skyllevand – der skal bruges ca. 13 liter 78 grader varmt vand. Nu er det tid til at skylle alt det sidste sukker ud af malten. Således slutter mæskeperioden.
Hæld vandet over malten i indsatssien og lad det løbe igennem. Det er vigtigt, at du husker at cirkulere urten i malten. Tiden for skyl er 15, hvorefter den sidste væske tappes af, hvorefter der er ca. 12 liter tilbage, således du i alt har ca. 27 liter tilbage.
Kogning:
Varm urten op til det koger i en gryde. Herefter tilsættes humlen, og du kan med fordel benytte humlesokker. Her puttes humlen ned i, hvorefter du binder en løs knude og lægger den nd i den kogende urt. Humlen skal sies fra efterfølgende, og dette kan med en humlesok gøres meget nemt, da du blot skal tage sokken op af den kogende væske. Humlesokken kan efter rengøring sagtens genbruges. Kog væsken i 60-90 minutter (kig i opskriften). Bitterhumlen er altid den første, som tilsættes. Denne koger med i hele kogeperioden og giver den bitterhed, som vi kender fra øllet. Herefter tilsættes aromahumlen, som dog ikke bruges i alle opskrifter. Denne tilsættes, når du er halvvejs i kogetiden. Sidst, men ikke mindst, tilsættes smagshumlen, som bidrager med duft og smag. Lad denne koge med de sidste 10 minutter.
Urten afkøles:
Når du er færdig med at koge, skal væsken køles ned til 25 grader, hvorefter gæren tilsættes.
Du kan blot sætte låg på spanden og lægge et viskestykke over hullet til gærlåsen, således du undgår at uønskede bakterier kommer ned i urten. Det er vigtigt, at du ikke sætter gærlåsen, da spanden i så fald ikke kan afgive varmen og trykker derved vil stige. Stil gærspanden et køligt sted til næste dag og tilsæt gæren. Når gærlåsen bobler er gæringsprocessen gået i gang – typisk efter 12 timer afhængig af temperatur. Overgær og undergær gærer ved forskellig temperatur, og dette kan læses på pakken. Næsten al maltsukkeret omdannes til alkohol og kulsyre i gæringsprocessen.
Når låget er sat på spanden, har du ikke længere urt, men i stedet grøn øl. Ved overgærede gær, sker gæringen typisk ved stuetemperatur – altså 18-25 grader – mens det ved undergæret gær typisk sker ved 10-16 grader. Dette afhænger dog lidt af gæren og det ønskede resultat. Det er vigtigt at pointere, at gæren giver forskellige duft- og smagsnuancer alt efter den temperatur, den arbejder ved.
Målinger :
Husk at tage en måling, inden du tilsætter gæret. Dette gøres med et hydrometer og giver dig mulighed for at regne procenten af alkohollen i din øl. Når øllet er færdigt, kan du tage en ny måling – kaldet final gravity – som indikerer, om din øl er færdiggæret og du derved har opnået den procent, som stod i opskriften.
Regnestykket for alkohol procenten i din færdige øl ser sådan ud:
Første måling – Sidste måling / 7,5 = alkohol styrken i %
Du kan nu nyde hjemmebryggede øl i dit favorit ølglas.
