Pandekager uden æg

Sidst opdateret: 14. oktober 2023
Pandekager uden æg

Pandekager uden æg – Er du allergisk over for æg, eller craver du bare efter pandekager – hjemmelavede pandekager – og æggebakken er tom? Pyt med det, fortvivl ikke! Du kan sagtens lave pandekager uden æg og med kun de ingredienser, de fleste har på lager. Den opskrift jeg har udviklket til dig her syntes jeg selv er på højde med klassiske Rasmus Klump pandekager. Skriv gerne en kommentar nedenfor om det også er din oplevelse.

Er det ikke, fordi du har allergi eller ikke har æg i huset, du vil lave pandekager uden æg, men måske fordi du ikke spiser animalske produkter, kan du også bruge opskriften, du får herunder. Du skal blot udskifte mælken med f.eks. mandeldrik (det smager supergodt i pandekager) og udskifte smørret med et plantebaseret produkt i stedet.

Pandekager uden æg

Pandekager uden æg

Samlet tid: 45 minutter
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Antal: 15 pandekager
Forfatter: Beate Grandahl
Æg kan erstattes af den del andre ting, afhængig af om æggene tilsættes som hæve- eller som bindemiddel. Det kan du læse mere om efter opskriften.

Ingredienser

  • Ca. 50-55 g smør
  • 250 g mel
  • 75 g sukker
  • ½ tsk. salt
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 6 dl mælk
  • 1 dl øl – kan erstattes af mælk

Sådan gør du

  • Smelt smørret på en pande af en passende størrelse.
  • Hæld det over i en lille kande eller lignende.
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen.
  • Bland mælken og 2 spsk. af det smeltede smør, og tilsæt det lidt ad gangen under omrøring, til du får en jævn og klumpfri dej, og til det hele er rørt i.
  • Rør til sidst øllen i.
  • Hæld dej på panden, så det lige dækker bunden, når du drejer og vipper panden frem og tilbage, så dejen flyder ud og fylder hele pandens bund.
  • Bag pandekagen ca. 1-1½ minut – til den bliver stiv på oversiden og tager farve på undersiden.
  • Vend pandekagen, og steg den et minuts tid på den anden side.
  • Tag pandekagen af, læg den på et fad, og hold den evt. varm, hvis pandekagerne skal spises lune eller varme.
  • Kom en smule smeltet smør på panden, og fortsæt fra punkt 6, indtil al dejen er brugt.

Noter

Skal pandekagerne serveres varme, kan du med fordel lægge dem i et ovnfast fad, efterhånden som de bliver færdige. Dæk dem med stanniol, og sæt dem i en 75° C varm ovn – ikke varmluft.
Servér pandekagerne med friske bær og flødeskum, hjemmelavet is, eller fortsæt tilberedningen, og lav en omgang crepes Suzette.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Det kan du erstatte æg med

Som tidligere nævnt kan du erstatte æg med flere forskellige ting, alt afhængig af hvilken funktion æggene skal opfylde.

Skal æggene fungere som hævemiddel, kan du erstatte et æg med ½ dl æblejuice, ½ dl sveskemos eller 1 most moden banan. Eller du kan komme bagepulver og fedtstof i, som i pandekagerne herover.

Skal æggene fungere som bindemiddel, kan du erstatte med 2 spsk. kartoffelmel eller majsstivelse, rørt ud i 2 spsk. vand, eller 2 spsk. kartoffelmos pr. æg.

Opbevaring

Pandekagerne kan holde sig et par dage i køleskabet, men de kan også fryses og holde sig væsentligt længere tid.

En reaktion

  1. 4 stars
    Rigtig gode pandekager, smager som dem jeg plejer at lave med æg, så det er jo fantastisk. MEN, 20 pandekager til 7 dl væske, så er det godt nok nogle små nogle. Jeg fik ca 8 stk i alm størrelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Temaartikler fra HurtigMums