Pastasalat

Vi har flere forskellige opskrifter på pastasalat, for pastasalat er bare så nem at variere. Det eneste der er fælles for alle opskrifterne, er at de indeholder pasta og en dressing.

Pastasalat er en fantastisk opfindelse. Den kan nemlig laves så den kan gøre det ud for en selvstændig ret, men den kan også tilberedes som tilbehør – endda eneste tilbehør – til kød, fisk og fjerkræ.

Pastasalat og dressing

Annonce

Dressingen til pastasalaten er alfa og omega. I mange år var vores favoritpastasalat en pastasalat med Rotini (trefarvede skruer), majs, peberfrugter, radiser, forårsløg, gulerødder og karse med en lækker olie-eddikedressing med hvidløg, rød peber og estragon i. Jeg har altid fået megen ros for min dressing til denne pastasalat … Hånden på hjertet, det er en Classic Italian-dressing købt på flaske, men sig det ikke til nogen!

pastasalat

Kold, cremet pastasalat – opskrift

Den opskrift du får her på pastasalat er med garanteret hjemmelavet dressing, og det er nok også dressingens skyld at denne kolde, cremede pastasalat har skubbet den tidligere favorit af vinderskamlen.

Til dressingen skal du bruge

  • ½ l græsk yoghurt
  • Saften af ½ citron
  • 1½ tsk. dijonsennep
  • 1½ tsk. honning
  • 1 fed knust hvidløg
  • 2 tsk. tørret dild
  • 1-2 tsk. sukker
  • Salt og peber

Til fyld kan du bruge

  • 300 g pasta – Fusilli (skruer), Penne rigate eller lignende – evt. fuldkorns
  • 200 g broccoli
  • 1 rød peberfrugt
  • 250 g ærter
  • 340 g majs
  • 2 skalotteløg
  • 200 g bacon

Sådan laver du pastasalat

  1. Bland alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med sukker, citron, salt og peber.
  2. Kog pastaen efter anvisningen på posen, og lad den dryppe og køle af.
  3. Skær baconen i tern, steg dem sprøde og gyldne på en tør pande, og lad dem efterfølgende køle af på fedtsugende papir.
  4. Del broccolien i buketter af ønsket størrelse.
  5. Skær peberfrugt og løg i fine tern.
  6. Bland nu alle ingredienserne til salaten sammen.
  7. Vend dressingen i salaten, og lad gerne det hele trække en time eller to i køleskabet. Vend hurtigt salaten et par gange med dit salatbestik inden servering.

Pastasalaten her kan serveres til alt hvad du vil servere pasta eller salat til. Dagen efter kan du skære eventuelle rester af steg, bøf, kylling eller fisk i strimler og blande i salaten, og så har du en lækker frokostsalat.

Se også vores oversigt over blomålsretter her eller hop direkte til den lækre grønkålssalat her.

Forberedelsestid: 20 minutter

Tilberedningstid: 1 time

Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Pastasalat
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
4.51star1star1star1star1star Based on 11 Review(s)
Print Friendly, PDF & Email

Skriv En Kommentar

Please enter your comment!
Please enter your name here