Sådan holder du den mest optimale fødselsdag med casino tema

Der findes i dag flere forskellige måder hvorpå man kan opleve casino-verdens forunderlige stemning. Men man behøver nu ikke at skulle trække i sit fineste tøj og køre direkte på kasino for at opleve stemningen. Der er op til flere finurlige måder hvorpå man kan opleve samme stemning på en anderledes og sjov måde. Har du fødselsdag, og elsker du casino-spil, så er det næsten oplagt at kaste en fest afsted for vennerne, hvor det bærende tema er casino. Læs med og bliv inspireret til en anderledes fødselsdagsfest, hvor casino og alt hvad det indbærer bliver festens absolutte grundtone.

Start ud med et rigtigt casino spil for at komme i stemning

I dag kan man faktisk opleve online casinoer uden at det behøver koste dig noget. Gør du brug af eksempelvis en casino bonus uden indskud, så får du muligheden for dels at spille på de forskellige casino spil på siden, og du får dels muligheden for at se dig lidt omkring. Uden at det koster dig en krone. På den måde kan man allerede her suge til sig af indtryk og inspiration til sin kommende fest. Man kan også vælge at lade online casinoet indgå som et indslag i løbet af festen, hvis det er det, man ønsker.

Lav dine egne små kortborde

Det kræver ikke alverdens at omdanne sin stue eller værelse til et mini casino. Har du et bord eller nogle små camping-borde er du allerede godt på vej. Slå dem op og find nogle hvide duge (eller grønne, hvis du har dem!) og dæk dem over de pågældende borde. Find nogle taburetter eller stole og fordel dem rundt om bordene, så fødselsdagsgæsterne kan tage plads ved spillebordene. Er du allerede i besiddelse af almindelige kortspil, så læg dem på de forskellige borde, så der er gjort klar til spil. Har du ingen spillekort, så kan de købes meget billigt i diverse større supermarkeder eller legetøjsbutikker. Er du ekstra kreativ, kan du lave papirspenge eller vælge at folk skal tage nogle håndører med, som de kan spille for.

Skab dit eget roulette bord

Det kræver heller ikke det store at få skabt et vaskeægte roulette bord. Har du ekstra borde i overskud, så slå et op i et hjørne. Du behøver ikke stole omkring bordet, da man ofte foretager sine roulette spil stående. Er du ikke selv i besiddelse af et roulette hjul, så kan man faktisk købe forholdsvis billige roulettespil i plastic, hvor der både hører jetoner og en lille skitse med roulette indsatser til. Du kan også gå på nettet og google rouletteborde, og her selv få inspiration til at lave dit eget. Benytter du en hvid eller grøn papirsdug, så kan du med tusch eller kuglepen selv tegne alle de forskellige roulette indsatser op på bordet.

Arranger en dress code for at gøre det ekstra galant

I gamle dage, da det eneste eksisterende casino var fysiske casinoer, var der ofte krav om dress code. Vi skal ikke langt tilbage i tiden for at finde casinoer, der kun lukkede folk ind i habit og kjoler. I den forbindelse kan du eventuelt arrangere en dresscode og skrive til folk i indbydelsen at mændene skal have jakkesæt på og kvinderne skal bære kjoler eller gallakjoler. Det er naturligivs ikke noget alle har lyst til, og det skal der også være plads til. Men man vil blive overrasket over at se, hvor mange venner, der faktisk hungrer lidt efter gamle mondæne gallafester. Så måske er idéen slet ikke så gammeldags igen.

Servér casino-inspirerede drinks

Eksotiske drinks hører sig til, når man gik på casino i gamle dage. Så hvorfor ikke gå linen ud og sørge for det helt store cocktail bord. Vi kender alle til den klassiske Dry Martini – shaken not stirred, som en vis James Bond altid bestilte, når han gæstede de mondæne casinoer i de gamle James Bond-film. At have en Dry Martini klar fra start til alle festdeltagerne vil helt klart være et scoop. Man kan også servere andre casino-drinks som for eksempel:

  • Poker Face
  • Last Call
  • Single Whiskey med is

Poker Face består af Tequila, Triple Sec, ananas-juice og et lille dryp lemon. I drinken ‘Last Call’ er der tale om to dele vodka, fire dele appelsinjuice samt en del Triple Sec. Whiskey med is giver sig selv. Det er en klassisk drink, der følger med ved især kortbordene, når der skal tænkes strategi i pokerspillet. Du kan også mixe dine helt egne drinks og give dem sjove casino-navne som for eksempel ‘Royal Flush’, ‘All In’ eller noget helt tredje.

Bag små casino kager til festen

Hvis der er noget, som er blevet populært i Danmark så er det bagværk. Den store bagedyst har skabt en sand landeplage ovenpå sine mange udsendelser, så hvorfor ikke bage nogle casino kager. Det behøver ikke være kæmpe luksuskager, omend det sikkert ville tage kegler hos alle. Du kan eksempelvis lave scones eller cupcakes og pynte dem med eksempelvis kulørerne fra de klassiske casino spillekort. Kun fantasien sætter grænsen, sålænge du holder det indenfor det planlagte casino-tema.

Konklusion

Som du sikkert kan se, så kræver det hverken enorm fantasi eller synderligt mange penge at holde en fødselsdag med casino-tema. Ovenstående eksempler kan følges, men kan også blot tjene som inspiration til din egen helt særlige planlægning. Hvorom alt er, virker temaet til at være gangbart for stort set alle gæster. Uanset om de så kan lide casino eller ej. Alle elsker en fest, og stort set alle elsker, hvis værten har gjort lidt ekstra ud af det. Så prøv dig frem. Det kan næppe gå galt.

Picture of Betina

Betina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums