Sådan laver du den bedste andesteg til juleaften

Annonce

Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og i rigtig mange danske hjem vil der være andesteg på menuen. Men hvordan er det nu lige, at man tilbereder andestegen, så den bliver saftig og får samtidig får sprødt skind? Der findes mange forskellige måder, hvorpå du kan tilberede anden. Nogen laver den på grillen, fordi de elsker den smag som den får, når den er blevet tilberedt på en grill, hvorimod andre foretrækker at lave anden i ovnen. Det er selvfølgelig op til hver enkelt, hvordan de foretrækker at tilberede deres andesteg, men personligt er jeg slet ikke i tvivl om, hvordan du får det bedste resultat. I artiklen kan du læse om, hvordan du laver den perfekte andesteg til juleaften.

Giv dig god tid 

Først og fremmest er det vigtigt, at du køber en and af god kvalitet, og i den forbindelse kan du kigge efter en økologisk and, der har haft et godt og fritgående liv. Du vil kunne smage tydeligt forskel på en and, der har været fritgående og en, der ikke har, og de fleste foretrækker anden, der har haft et godt liv. Når det kommer til tilberedningen af anden, så er der som nævnt mange måder at gøre det på, men jeg vil klart anbefale, at du langtidssteger den i ovnen. Den dejlige duft af andesteg, er næsten belønning nok i sig selv, men derudover vil du også få en saftig andesteg. And kan nemt blive tørt, og hvis den bliver tør kan den godt blive en anelse kedelig. Det bliver den ikke, hvis du langtidssteger den i ovnen. Anden skal have 4,5 time ved 110 grader, og det er vigtigt, at du placerer en bradepande under anden, så den kan opsamle det fedt og den saft, som smelter fra anden. Det skal du nemlig bruge til at hælde henover anden hver halve time, ligesom det bliver brugt til at lave andesauce. Når anden er færdig, er det vigtigt, at du lader den hvile i minimum 30 minutter, så saften kan trænge ud i kødet. 

Sprødt skind

For rigtig mange mennesker, der laver andesteg, er det en stor udfordring at få skindet til at blive sprødt, og det er en skam. For sprødt andeskind smager nemlig helt fantastisk, og det behøver slet ikke at være svært. Hvis skindet på anden ikke er sprødt, når der er 10 minutter tilbage af stegetiden, så skruer du simpelthen bare ovnen op på 225 grader og sætter den på grill. I den forbindelse er det meget vigtigt, at du holder nøje øje med anden, så den ikke brænder på. Fejlen som mange laver, er nemlig at de forlader køkkenet og kommer tilbage til en brændt and. Hvis du vil være helt sikker på at få sprødt skind, kan du også lave en krydderiblanding af salt og bagepulver. Det lyder måske mærkeligt at bagepulver skulle give sprødt skind, men bagepulveret udtørrer andeskindet så det bliver lækkert sprødt.

Lækkert fyld

Ingen andesteg til jul uden noget lækkert fyld. Du skal ikke bruge så meget til at lave noget rigtig lækkert fyld til anden. Køb nogle svesker, et par æbler, nogle appelsiner og lidt timian. Hvordan du skærer appelsinerne og æblerne er ikke så afgørende, men personligt skærer jeg æblerne i både og appelsinerne i kvarte. Herefter skal du putte æblerne, appelsinerne, sveskerne og en spiseske timian i en skål, som du rører sammen og fylder anden med inden du lukker den med et par kødnåle.

Picture of admin3

admin3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andre artikler fra HurtigMums

Tilmeld nyhedsbrev

Deltag i december måneds lodtrækning til gavekort på 1000 kroner til Butik TusindTanker.dk

Når du udfylder formularen, giver du samtykke til at modtage markedsføringsmateriale fra HurtigMums.dk. Du kan altid afmelde dig igen. Privatlivspoltik.