Shakshuka

shakshukaShakshuka – eller shakshouka – Denne ret er af tunesisk og israelsk afstamning. Jeg ville ønske det var mig der havde fundet på den, for den er genial. Jeg kan spise den hele døgnet rundt – til morgenmad, til frokost og til aftensmad.

Shakshuka er i bund og grund en ret bestående af pocherede æg i krydret tomatsauce. Det smager himmelsk – og så er det sjovt at sige. Shakshuka [sjaksjuka]. 🙂

shakshuka

Shakshuka – opskrift

Samlet tid: 50 minutter
Forfatter: Beate Grandahl
Det mest almindelige at bruge til at ”pynte”/krydre med til sidst er koriander, men jeg har det lidt stramt med frisk koriander da jeg synes det smager meget parfumeret, så derfor bruger jeg mynte i stedet.

Ingredienser

  • 3 spsk. olivenolie alternativtkan du eksperimentere med lidt kokosolie -giver en mere kanelagtig bismag
  • 1 løg
  • 1 rød peberfrugt
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. paprika
  • 1 knsp. cayennepeber
  • 1 dåse flåede tomater – hakkede
  • 140 g fetaost – eller salatost
  • 6 æg – eller efter behov
  • Mynte

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 190° C.
  • Skær løget i tynde, halve ringe.
  • Fjern kerner og stok fra peberfrugten, og skær peberfrugten i tynde skiver.
  • Skær hvidløgsfeddene i tynde skiver.
  • Varm ved medium-lav varme olien i en stor støbejernspande – eller anden pande der kan tåle at komme i ovnen.
  • Steg løg og peberfrugt til det er meget blødt – ca. 15 minutter.
  • Tilsæt hvidløg, og steg videre i et par minutter.
  • Bland spidskommen, paprika, cayennepeber sammen, tilsæt det, og steg ½ minuts tid.
  • Rør tomater med saft i, og krydr med lidt salt og peber.
  • Lad det hele simre til tomaterne tykner – ca. 10 minutter.
  • Smuldr fetaosten i, og rør rundt.
  • Slå æggene forsigtigt ud et ad gangen oven på tomatsaucen.
  • Krydr æggene med salt og peber.
  • Sæt stegepanden i ovnen til æggene er perfekte – 7-10 minutter.
  • Hak imens mynten.
  • Drys med hakket mynte.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Velbekomme!

Nedenfor kan du se en video af hvordan man kan lave Shakshuka. Lidt anderledes end den ovenstående opskrift, men principperne er de samme.

 

Sidst opdateret: 24. august 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

4 reaktioner

  1. Hvor morsomt. For 3 uger siden var jeg inde på en arabisk restaurant i London, der hed Shakshouka – og jeg vidste ikke, hvad det betød – og fik heller ikke spurgt. Alt jeg ved er, at et goatee-skæg hedder Saksouka på arabisk, men jeg tænkte, at det nok ikke var det, restauranten var opkaldt efter …. he, he …. Men nu har jeg fået forklaringen – og jeg tror faktisk, at jeg har spist retten for nogle år siden i Marokko. Tak for opskriften. Den skal prøves.

    1. Det var så lidt – og ja det er en af de opskrifter der skal prøves – hos os er det en vi vender tilbage til en to gange om året 🙂

  2. Ligefrem israelsk er at stramme den. Shakshouka er nord afrikansk. Israel har en tendens til at tage retter og sværge at det er israelsk. Retten er ældre end Israel selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter