Svensk pølseret

​Svensk pølseret – opskrift

Hotdog pølser er nok de billigste, og de kan også sagtens bruges med mindre du gerne vil have nogle med et lavere indhold af fedt.

Antal personer:
4

Tid i alt:
45M

Sværhedsgrad:
Nem

Tilberedning:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i ca. 2 cm tykke skiver, og kog dem møre i let saltet vand – dette kan gøres tidligere på dagen eller dagen i forvejen.
  2. Pil løgene, og skær dem i halve, tynde skiver.
  3. Skær pølserne i 2 cm tykke stykker.
  4. Svits løgene i stegemargarine til de er gyldne.
  5. Tilsæt pølser, og lad også dem tage lidt farve.
  6. Tilsæt paprika, og rør godt, og lad det hele svitse ½-1 minutstid.
  7. Tilsæt de kogte, afdryppede kartoffelskiver, tomatpuré og mælk, og lad det hele simre til det er gennemvarmt.
  8. Smag til med salt og peber.
  9. Servér med klippet purløg. Det er en god idé først at komme purløg på når retten er anrettet på tallerkener hvis du forventer at eventuelle rester skal opvarmes i morgen.

Historien om Svensk pølseret

Svensk pølseret er da fra Sverige!? Nej siger nogle, svensk pølseret er så pæredansk som noget kan være. Andre siger svensk pølseret som ordet indikerer er fra Sverige.  Indledningsvist havde vi udelukkende forholdt os til den pæredanske forklaring, men vi blev kontaktet af Carsten, der læser med på vores opskrifter, og som havde nogle interessante informationer. Til vores postulat om at at svensk pølseret er pæredansk skrev han til os:

Nej den er svensk. Den er fra sidst i 1800-tallet. Den blev endda vist i en af filmene om "Emil fra Lønneberg".
Den findes i de gamle svenske opskriftsbøger, min far havde en af dem med hjem fra Sverige. Han boede i Sverige i mange år.
Den danske udgave kom lige efter krigen altså sidst i 1940erne. Den bliver flere steder kaldt for fattigmands-udgaven af svensk pølseret.

Men uagtet om oprindelsen er svensk eller dansk, så er det idag en god dansk hverdagsret.

Svensk pølseret smager skønt og er nem at lave – førhen var den også billig, som Carsten også kommenterede, men pølser er ikke én af de billigste spiser mere

x