Sylte

sylte

Hjemmelavet sylte opskrift

Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Forfatter: Beate Grandahl
Der er tre ting, jeg ikke bryder mig om ved en sylte. Det første er, at den står og bevæger sig på fadet – altså at den er så fyldt med ”suppe”, som er stivnet med husblas, at den vil bevæge sig, når du skubber til bordet. Det andet er brusk – jeg ved ikke noget værre end at få et stykke brusk i munden. Det sidste er, at den ikke smager af noget som helst. Alle tre ting sker ofte med en købt en af slagsen, men kan undgås, når du laver den selv.

Ingredienser

Ingredienser til sylte

  • kg svineskank
  • kg svinebov med ben og svær
  • 2 store løg
  • 1 porre
  • 8 nelliker
  • 5 laurbærblade
  • 1 lille busk persille
  • 30-40 peberkorn
  • spsk. salt
  • 4-5 blade husblas – kommer lidt an på hvor meget svær der er med. Det er sværen, der danner stivelsen.

Ingredienser til krydderiblanding

  • 1 løg
  • tsk. stødt allehånde
  • ½-1 tsk. stødt nellike
  • ½-1 tsk. stødt eller revet muskatnød
  • spsk. salt
  • 3 tsk. friskkværnet peber

Sådan gør du

Sådan laver du sylte

  • Skær skanken og boven i mindre stykker – ikke små, men halve eller noget i den retning, så de kan være i gryden, og så de ikke skal koge så længe.
  • Hæld vand ved, så det lige dækker.
  • Bring i kog.
  • Klargør imens løg og porrer. Løgene skal i hele, og porrerne skæres i passende stykker, så de kan være i gryden.
  • Stik fire nelliker i hvert løg.
  • Skum ”suppen”.
  • Tilsæt grøntsager, krydderier og krydderurter samt salt, og skru ned for varmen.
  • Kog ved svag varme i 1½-2 timer – kødet skal være så mørt, at det slipper benene af sig selv.
  • Pil kødet af benene, og hak det groft. Kassér svær og ben.
  • Hak løget, og bland det samt alle krydderierne med kødet.
  • Smag til, og kom det i aluforme af en passende størrelse – pres kødet let sammen i formen.
  • Si suppen, og hæld lidt af det over kødet – bare så det lige dækker.
  • Dæk sylten til, og stil den i køleskabet.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Sylte er nok noget, de fleste køber færdiglavet, fordi det er for omstændigt at lave selv. Men det er faktisk ikke spor svært. Du skal bruge en stor gryde, som du kaster noget svin, nogle krydderier og nogle grøntsager i, og så er der sylte … næsten!

Nej, det er ikke svært, men jo, det skal koge i et par timer eller to, men det behøver du jo ikke stå at kigge på imens.

Hjemmelavet sylte med husblas

Vil du være sikker på, at sylten bliver sammenhængende og skærefast, kan du bruge husblas.

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 minutters tid.
  2. Tag husblassen op af vandet, læg det i en kasserolle med så meget vand, som der følger med, og smelt den ved middel-høj varme.
  3. Lad det køle af i ½ minuts tid, hvorefter du hælder den over i den opmålte varme suppe under omrøring.
  4. Hæld suppen over kødet, dæk til, og sæt formene i køleskabet.

Servér på en skive rugbrød og med sennep og syltet rødbede.

Kan man fryse sylte?

Ja det kan du sagtens. Et lille lavpraktisk tip. Hvis du vil fryse din julesylte til brug til stor julefrokost kan du fryse det hele på en gang, men ellers kan det være en ide, at dele den op i flere små dele, så du kan tage det op, så det passer med den mængde sylteanretninger, som du har planlagt!

Der er nogle der faktisk syntes konsistensen bliver bedre efter den har været frosset ned.

Sidst opdateret: 25. december 2023
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

6 reaktioner

    1. Hej Inge
      Jeg kommer altid nogle af sylterne i fryseren, da der jo bliver en temmelig stor portion, hvis ikke der divideres ned. Jeg vil dog ikke anbefale, at de ligger i fryseren i mere end 3 måneders tid, før de spises. De bliver godt nok ikke sundhedsskadelige, men de kommer til at smage meget af “gris”.
      De bedste hilsner
      Beate, HurtigMums

  1. Min sylte er ikke skærefast 🤬. Er lavet på rådyr og røget spæk og urter .HJÆLP🤔🤔👨🏻‍🍳

    1. Hej Leif
      Jeg har ikke så megen kendskab til den slags sylte. Men når det handler om grisesylte, er det sværen og husblassen, der gør, at sylten stivner, så den bliver skærefast. Så måske du ikke har nok husblas i.

  2. Hej kan du hjælpe mig julesylten er blevet for salt hvad kan jeg gøre for at rede den??????
    Hilsen annie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter