Det er ikke så tit, jeg laver syltede rødbeder, for jeg får af svigermor, og derudover synes jeg også, at dem du kan købe, er både billige og smager fint. Har jeg rå rødbeder, jeg skal have brugt, bager jeg dem som regel i stedet. Men når jeg så en enkelt gang alligevel kaster mig ud i den hyggelige husmodergesjæft at sylte rødbeder, så gør jeg det efter svigermors opskrift. Og det er den, du får herunder.

Jeg tror ikke, at opskriften er så meget anderledes end så mange andre opskrifter på syltede rødbeder. Den er klassisk, og rødbederne smager godt på et stykke med lun leverpostej, på sylten eller til biksemaden.

Syltede rødbeder – opskrift

Nu kan jeg jo godt lide at rokke lidt ved det traditionelle, selvom jeg godt ved, man ikke skal prøve at fikse noget, der virker. Og det gør de gode, gammeldags, klassiske syltede rødbeder. Alligevel giver jeg dig et par fif til et tvist efter opskriften.

Antal personer:
10

Tid i alt:
1T 20M

Sværhedsgrad:
Middel

Ingredienser til syltede rødbeder 

  • 1 kg rødbeder
  • 7½ dl eddike – ganske almindelig lagereddike
  • 500 g sukker
  • Flydende atamon
  • Salt

Sådan laver du syltede rødbeder 

  1. Skrub rødbederne grundigt rent for jord og snavs.
  2. Kog rødbederne i ½ til 1 time, afhængig af deres størrelse, i vand, der dækker, og som er tilsat 1 spsk. salt pr. liter vand.
  3. Hæld vandet fra, og skyl straks rødbederne i koldt vand, til de er kolde og møre.
  4. Fjern skrællen, ved at gnubbe på rødbederne, og skær dem i tykke skiver. Brug handsker. Rødbedefarve er ikke nemt at få af hænderne.
  5. Kog eddike og sukker op.
  6. Læg rødbedeskiverne i lagen, og kog den op igen, hvorefter du tager gryden af varmen.
  7. Tilsæt 1 tsk. flydende atamon, og kom rødbeder og lage i skoldede og atamonskyllede glas.
  8. Luk med det samme.

Tip I: Skulle du få rødbedesaft på hænderne, kan du få det af ved at gnide hænderne med citronsaft. Det bør du dog undlade, hvis du har rifter, neglerødder eller lignende skader, da det godt kan give en del svie.

Syltede rødbeder med ingefær eller peberrod

Som nævnt, får du lige et par tip til, hvordan du giver dine syltede rødbeder et tvist. Prøv at komme tynde skiver af ingefær eller peberrod i lagen, når du koger den op. Du skal bruge et stykke ingefær ca. på størrelse med en tommelfinger. Peberrod kan du godt være lidt mere gavmild med.

Er syltede rødbeder sunde?

Spiser du ikke ret mange rødbeder, så skulle du måske overveje at få den på madplanen, for rødbeder – også syltede – har flere gode egenskaber:

  • Højt indhold af fibre – gør den mættende og god for din fordøjelse.
  • Indeholder betanin (det røde farvestof), som også anvendes til behandling af depression – desuden giver det en flot farve til din mad.
  • Højt indhold af vitaminer, mineraler og sporstoffer, som alle er vigtige for dit helbred.
  • Indeholder nitrat, som er med til at styrke din udholdenhed – især vigtigt hvis du træner – men virker også forebyggende på Alzheimers og demens.

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!

Følg HurtigMums på de Sociale Medier!
Print Friendly, PDF & Email
Anmeldelse
recipe image
Navn på opskrift
Syltede rødbeder
Kok:
Udgivet den
Forberedelsestid
Tilberedningstid
Samlet tidsforbrug
Gennemsnitlig karakter
51star1star1star1star1star Based on 1 Review(s)

x