Syltede rødløg

syltede rødløg

Syltede rødløg – opskrift

Samlet tid: 15 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Her får du så opskriften på de lækre syltede rødløg – det tager kun 10-15 minutter af din tid. De skal så godt nok afkøles også, men det behøver du jo ikke at holde øje med.

Ingredienser

  • 4 rødløg
  • 4 dl æblecidereddike eller ufarvet lagereddike
  • 1 dl sukker
  • 1-2 tsk. blandede peberkorn – f.eks. Five Peppers
  • 1 spsk frisk citronsaft
  • 1 dl vand efter smag

Krydderier (mix selv mellem)

  • 2 laurbærblade – gerne friske men tørrede går også an
  • Dild
  • Stjerne anis
  • Kanelstang
  • Kardemomme
  • ½ spsk hele Nelliker anbefales


Sådan gør du

  • Kom eddiken I en gryde sammen med sukker og de valgte krydderier, kog op, og lad det koge i ca. 10 minutter til sukkeret er opløst.
  • Pil imens løgene, og skær dem i tynde skiver – du kan også skære dem i tynde både i stedet hvis du vil have lidt grovere stykker.
  • Tag gryden af varmen, og kom løgringene i den varme lage
  • Hæld citronsaft ved (kan undlades men giver en flot farve) og lad køle af.
  • Kom løg og lage i skoldede glas med tætsiddende låg, og sæt dem i køleskabet hvor de kan holde sig meget længe – jeg har ikke oplevet endnu at mine er blevet for gamle, men vi spiser dem altså også til rigtig mange ting, så de får hurtigt ben at gå på. De kan spises efter ca. 2-3 timer, men er nok bedst efter 2 dage.
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Det er nemt at lave syltede rødløg, og de smager bare så pragtfuldt. Et glas syltede rødløg kan holde sig i evigheder i køleskabet, så ligger der et par rødløg i grøntsagskurven du ikke kan få brugt, så er det oplagt at sylte dem. Jeg sylter nu ikke kun rødløg jeg ikke kan få brugt, jeg indkøber nogle gange rødløg til formålet – alene på grund af den lækre smag.

Syltede rødløg smager godt oven på pålæg, som ost, rullepølse, sild med mere, eller som topping på burgere, hotdogs, pizza og så videre, eller i salater og sammen med kebab og pulled pork. Hvis du får en burger hos kæden MAX, kan du være sikker på, den er proppet med flotte lyserøde syltede rødløg.

Jeg syntes selv det er en nem opskrift på syltet rødløg. Rødløgene kan holde rigtig lang tid i køleskab, når de er syltet.

Flere måder til hjemmelavede syltede rødløg

Det her er ikke den eneste måde at lave syltede løg på, og du kan f.eks. også lade løgene koge med et par minutter. I stedet for at smide løgene ned i lagen, kan du også smide lagen ned til løgene. Du kan også eksperimentere med eddiken – nogle kan f.eks. godt lidt at bruge halvt balsimico eddike og halvt hvidvinseddike. Kort sagt er syltede rødløg en meget robust ret, som det er næste umuligt at ødelægge! Mht. krydderier vil jeg anbefale du prøver dig frem og selv de helt ’rene syltede rødløg’  med bare eddike, sukker, peberkort og rødløg smager fremragende. Om man skal bruge vand eller kun eddike er også helt op til dig – frit valg på næsten alle hylder.

Tip: Syltede rødløg med smagsvarianter

Hvis du elsker syltede rødløg, men godt kunne tænke dig lidt anderledes smag, så er der en del du kan tilføje. Nogle af de ting, du kan tilføje, er ingefær og chili, hvis det skal være lidt mere til den stærke side. Hvis du er mere til den søde smag, så kan du tilføje vanilje, brun farin eller honning.  Prøv dig lidt frem og udvikl din egen variant af syltede rødløg.

Andre “syltede” opskrifter

Når det kommer til den syrlige side, så er vi danskere eksperter. Her får du nogle af de klassiske syltede opskrifter, som du kan finde på hurtigmums. Nogel går godt til hjemmelavede burger, sandwiches eller til andre lækre opskrifter.

Syltede agurker – Det er noget af det bedste til smørrebrød. Jeg har skrevet om det meget på vores internationale madblog, at hvis du skal servere smørebrød så er toppings som syltede agurker noget af det vigtigste.

Syltede agurker

Syltede pærer – Her er vi ovre i dessertkøkkenet. Syltede pærer med flødeskum, råcreme eller is smager så dejligt. 

syltede pærer

Syltet ingefær – Det er mange gode egenskaber ved ingefær. Nogle mener det har antiinflammatoriske egenskaber, kan reducere kvalme og styrker dit immunforsvar. Her får du i hvert fald vores opskrift på syltet ingefær.

Syltet ingefær

Syltede figner – Hvis du er til tørrede figner i juletiden så prøv også syltede figner. Du kan faktisk lave syltede figner ud af både tørrede og friske figner. 

Syltede figner

Syltede valnødder – Det er en rigtig julevariant og jeg skal være helt ærlig at siger, at syltede valnødder kun er noget jeg nyder til juletid. Her kan du se vores opskrift på syltede valnødder.

syltede valnoedder

Syltede squash – Nogle er til agurker og andre er til squash på deres smørrebrød. Her har du opskriften på syltede squash og her kan du følge vores opskrift på syltet squash.

syltede squash

Syltede grønne tomater – Ja det er nok også mest en juleting. Her får du en opskrift på syltede grønne tomater.

syltede grønne tomater

Syltede chili – Det er noget rigtig spændende og stærk ved chili. Uanset om det er tørt, friskt eller syltet. Her får du opskriften på hvordan du kan lave hjemmelavede syltede chili.

Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

7 reaktioner

  1. Hej

    Det er bare mums, vi kan spise dem til alt, og tager ingen tid at lave.

    Tusind tak og rigtig glædelig jul ????????

  2. 5 stars
    Hvor længe kan du opbevare de syltede rødløg i køleskabet? Og kan du bare tilføje flere rødløg og eddike, når du tømmer glasset?

    1. Jeg plejer at opbevare mine i et par uger, men jeg tilføjer ikke flere løg. Sylteblandingen har en tendens til at blive lidt svagere mod slutningen, så jeg foretrækker at lave frisk.

  3. 5 stars
    Jeg har lavet dem i omkring et år, de er så nemme at lave og lækre til stort set alt. Nu er mine 9-årige begge besatte af syltede rødløg, de spiser dem lige ud af glasset – så nu fordobler jeg opskriften! Jeg bruger normalt 1/2 hvid eddike og 1/2 æblecidereddike – det fungerer rigtig godt.

    1. Jeg er så glad for du kan lide dem og så meget endda! Jeg laver dem også hele tiden, de er så gode at have ved hånden til så utrolig mange retter.

  4. 5 stars
    Jeg er vild med dem! Fantastisk til burgere, hotdogs, tacos, sandwich, omeletter og på kiks med flødeost. Også vidunderlig i salater (både salatbaseret og pastabaseret). Magisk!
    Eneste problem er at de forsvinder for hurtigt.

    1. Ja de forsvinder alt for hurtigt. Jeg kan kun give dig ret. Den med kiks og flødeost har jeg ikke prøvet, men jeg kan sagtens forestille mig, at det giver en rigtig god smag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter

Cookie indstillinger
Annonce