Tabouleh

Tabouleh – eller tabbouleh – er en salat fra Mellemøsten, bestående af bulgur eller couscous blandet med primært persille, grøntsager og andre urter og tilsat citronsaft og olivenolie. Tabouleh er syrlig og er en god appetitvækker som er en del af meze. Meze, som hedder muqabilat på arabisk, er faktisk bare forret, direkte oversat.

Der er mange variationer af “bulgursalater”, såsom den tyrkiske Kisir. Her vil vi dog have fokus på den libanesiske tabouleh, som er den mest populære. Ægte libanesisk tabouleh er ikke helt konkret en bulgursalat, da salaten er meget grønnere, indeholder flere tomater og meget mindre bulgur.

I Libanon står tabouleh som forret på bordet, med mange andre forretter såsom humus, baba ganoushfalafel mm.

tabouleh

Opskrift på tabouleh salat

Samlet tid: 35 minutter
Antal: 6 personer
Forfatter: Beate Grandahl
Denne udgave af tabouleh består bland andet af persille – masser af persille. Salaten er velegnet til at spise som den er – for eksempel til frokost – eller som tilbehør til alt hvad du ville kunne finde på at servere salat til. Når jeg serverer denne tabouleh som tilbehør til eksempelvis koteletter, serverer jeg ikke andet til end et stykke brød – ingen kartofler ris eller lignende.

Ingredienser

  • 4 bundt bredbladet persille hakket rigtig fint
  • 1 bundt frisk mynte hakket rigtig fint
  • 5 tomater – en mellemstørrelse
  • 1 lille løg
  • ½-¾ dl olivenolie
  • ½-¾ dl bulgur
  • 1 dl friskpresset citronsaft – Husk at smage til det skal være surt!
  • ½ tsk salt -men husk at du smager til
  • 1⁄3 tsk libanesisk de 7 krydderier

(De 7 krydderier er et krydderimix af krydderier såsom allehånde, kommen, gurkemeje, saffron og meget mere. Dette krydderi bliver primært brugt at det mellemøstlige køkken og det græske køkken. Du kan købe dette krydderi hos mange danske grønthandlere. )



    Sådan gør du

    • Hak tomaterne i rigtig fine stykker og kom det i en skål
    • Hak løget rigtig fint også og kom det ovenpå tomaterne i skålen (hvis det skal serveres med det samme, så kom bulguren ned i med tomaterne og løget så det kan trække af tomatens saft)
    • Sker stilkene af persillen og hak det rigtig fint
    • Sker stilkene af mynten og hak det også rigtig fint
    • Derefter tager du persillen og mynten og kommer det i blød
    • Kom det persille/mynte blandingen i et dørslag og lad vandet sive ud men du lige vasker det en gang til.
    • Kom persille/mynte blandingen i skålen med tomat/løg/bulgur blandingen.
    • Kom olivenolien, citronsaften, salt og 7 krydderier.
    Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

    Når du har lavet tabouleh er det bedst at servere det straks, da tabouleh nemt kan blive fugtig og det smager ikke så godt. Så hvis du ikke servere det straks men gerne vil forberede det i god til, inden servering, så kan du vente med at vaske persille/mynte blandingen og vente med at komme bulguren i skålen med tomaterne og løget.

    Libanesisk tabouleh går rigtig godt med hjemmelavede pomems frites – som libaneserne i øvrigt elsker at spise sammen med tabouleh. Her får du også lige en hurtig bonus opskrift på hjemmelavede pommes frites.

    Hjemmelavede pommes frites

    Det er sådan set lige meget hvilke kartofler du bruger, men bedst at tage de mellemstore til de store kartofler så du sparer lidt tid der.

    Skræl kartoflerne og skær dem så de er aflange. Du kan også skære kartoflen i tynde runde skiver – Det giver pommes fritesne lidt mere sprødhed. Så kom de skåret kartofler i en varm frituregryde og giv dem et par minutter. Du bestemmer selv hvor bløde du vil have dine pommes frites.

    Viola! Nu har du tabouleh sammen med hjemmelavede pommes frites! En rigtig libanesisk klassiker!

    En anden populær mellemøstlig ret er fattoush – den kan du læse mere om via dette link. Og ja så er det der også shakshuka, der er en mellemøstlig ret, der består af tomatsovs og porcherede æg – shakshuka er en af de retter, som er rigtig spændende, hvis du er til eksotiske forsøg i køkkenet.

    Beate Grandahl

    Beate Grandahl

    Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

    Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

    Opskrift Vurdering




    Se også disse opskrifter

    Cookie indstillinger
    Annonce