Vaniljekranse

Opskrift på vaniljekranse med mandler

vaniljekranse

Vaniljekranse opskrift

Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Ret: Julemad, Kage
Køkken: Dansk
Antal: 35 vaniljekranse
Kalorier: 124kcal
Forfatter: Beate Grandahl

Equipment

  • Kødhakkemaskine med kageplade
Vaniljekranse er en af de småkager, du ikke skal købe dig fra. De smager bare ikke som hjemmebagte – og de ligner heller ikke. Det skulle da lige være, hvis du har en rigtig god bager. Men fabriksfremstillede kan på ingen måde måle sig med de hjemmelavede. De fabriksfremstillede er tørre, glatte og porøse, mens dem du selv kan lave er sprøde, med knas i og fyldt med god smag. De fabriksfremstillede … ja, lad os bare sige, at de lader meget tilbage at ønske. Så har du først smag en hjemmelavet vaniljekrans, så er du tabt for evigt. Du kan ikke vende tilbage.

Ingredienser

  • 250 g mandler
  • 1 stang vanilje
  • 250 g sukker
  • 250 g mel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 125 g smør
  • 2 æg

Sådan gør du

  • Smut mandlerne. Det kan du gøre ved at hælde kogende vand på dem, lade dem trække 5 minutters tid, eller til du kan have fingrene i vandet og så klemme om mandlen, til den smutter ud af sit skind.
  • Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud af den – du kan også hakke hele stangen i mindre stykker, det giver en endnu kraftigere vaniljesmag i dine kager.
  • Pres vaniljekornene ud i lidt sukker, så de skiller sig fra hinanden.
  • Kør mandler og vanilje i blenderen – bruger du hele vaniljestangen, skal den køres med her og altså ikke noget sukker.
  • Blend til det hele er som rasp.
  • Ælt mandelrasp, sukker, mel, bagepulver, smør og æg sammen til en ensartet dej – dette er nemmest i en røremaskine.
  • Pak dejen i husholdningsfilm eller i en frysepose, og læg den i køleskabet til næste dag.
  • Tænd ovnen på 180° C – varmluft.
  • Kør dejen gennem kødhakkemaskinen, så den bliver til lange, stjerneformede stænger. Det er nemmest, hvis I er to. En til at køre dejen igennem kødhakkeren, og en til at tage fra.
  • Form nu stængerne til ringe af en passende størrelse, skær over, form næste, skær over osv.
  • Læg vaniljekransene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen til de er gyldne – ca. 12 minutter.
  • Lad dem køle helt af på en bagerist, inden de kommes i en kagedåse med tætsluttende låg.

Noter

Vaniljekransene kan godt virke bløde, når de kommer ud af ovnen, men når de er kølet af bliver de hårde og sprøde.

Nutrition

Kalorier: 124kcal | Kulhydrat: 14g | Protein: 3g | Fedt: 7g | Mættet fedt: 2g | Flerumættet fedtsyre: 1g | Enkeltumættet fedtsyre: 3g | Transfedtsyre: 1g | Kolesterol: 17mg | Natrium: 30mg | Kalium: 64mg | Fiber: 1g | Sukker: 7g | Calcium: 24mg | Jern: 1mg
Har du prøvet opskriften Fortæl os om resultatet

Min vaniljekranse opskrift og et par julekommentarer

Vaniljekranse er endnu én af den slags småkager, der traditionelt hører sig dansk jul til og har gjort det i mange år – faktisk stammer den helt tilbage fra 1840’erne.

De er runde – som en krans – og derfor er de også gode til at skabe julestemning. De kan nemlig sættes i røde bånd og hænges på juletræet eller i vinduet. Men de smager nu også godt, så brug ikke dem alle til pynt.

God fornøjelse!

Se også andre opskrifter på julesmåkager her: Pebernødder, finskbrød, brunkager og jødekager.

Sidst opdateret: 23. marts 2024
Picture of Beate Grandahl

Beate Grandahl

Beate Grandahl, uddannet kostvejleder, ihærdig forkæmper for at stoppe madspild og vild med at kaste sig over nye opskrifter i køkkenet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Se også disse opskrifter