Sæt en gryde vand over at koge, og kog æggene smilende (6 minutter for æg af gennemsnitsstørrelse).
Smelt smørret i en anden gryde, tilsæt melet, og rør rundt, til du har en ensartet masse.
Tilsæt nu ca. halvdelen af mælken, mens du pisker kraftigt. Pisk, til mel- og smørmassen er rørt helt ud.
Tilsæt resten af mælken lidt ad gangen, mens du pisker.
Tilsæt sennep, når sovsen koger, kog op igen, og lad herefter sovsen koge i 5 minutters tid under omrøring.
Smag til med salt og peber.
Portionsanret med halve æg i sovsen, rugbrød og en dusk grønt – f.eks. karse.
Noter
Tip I: Nu har du sikkert bemærket, at der er mere end æg, rugbrød, sovs og karse på tallerkenen på billedet. Men det er altså bare et krydderi, der er drysset med let hånd … Bacon, hedder krydderiet. Som i stegt bacon.Blødende æggeblommer, sprødt, knasende, salt bacon og masser af sovs, så bliver det ikke meget bedre. Det er bare et tip.Tip II: Hvis du vil servere skidne æg som en selvstændig ret, som jeg nævnte tidligere, så prøv at servere retten med tynde ”mørbradbøffer” – 1 cm tyk skive mørbrad, som er trykket fladere med en hånd eller siden af en kniv og stegt 1 minuts tid på hver side i noget smør.