Go Back
+ servings
hummersuppe

Nem hummersuppe – opskrift

Vil du være på forkant med din madlavning, kan du med fordel sætte suppen på køl mellem pkt. 11 og 12, og så lige lave det sidste, inden gæsterne skal sætte sig til bords.
5 fra 3 stemmer
Ret: Suppe
Samlet tid: 1 time
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 8-12 jomfruhummerhaler med skal
  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • spsk. olivenolie
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 1 dl tør hvidvin
  • ¾ l vand
  • 2 spsk. oystersauce
  • 1 dl cremefraiche 38 %
  • 15-20 g smør
  • Salt og peber
  • 125 g mild skimmelost helst hvidskimmel
  • 2 spsk. cognac
  • Godt brød

Sådan gør du

  • Start med noget af tilbehøret, nemlig cognac-ostecremen.
  • Skær skimmelosten uden skorpe i små tern, og hæld cognacen over.
  • Sæt blandingen til side tildækket (den skal ikke stå på køl), og lad den trække i mindst ½ time.
  • Pil imens jomfruhummerhalerne, læg halerne for sig (sørg for at fjerne tarmen) og skallerne for sig.
  • Pil skalotteløg og hvidløg, og hak begge dele fint.
  • Varm 1 spsk. olivenolie op i en stor gryde, der kan rumme alle skallerne.
  • Kom hummerskaller, løg og hvidløg i gryden sammen med tomatpuré, og lad det svitse i et par minutter eller tre ved kraftig varme, mens du rører det rundt.
  • Tilsæt hvidvin, og lad det koge næsten væk.
  • Blend imens ost og cognac til en creme, og sæt den tildækket på køl i mindst et kvarter.
  • Tilsæt vand og oystersauce til suppen, bring den i kog, og lad det hele koge i ca. et kvarters tid uden låg.
  • Hæld suppen gennem en sigte, og kom den tilbage i den renvaskede eller en ny gryde.
  • Tilsæt cremefraiche, rør rundt og bring suppen i kog.
  • Smag til med salt og peber.
  • Varm en pande med slip-let-belægning op, og kom ½ spsk. olivenolie på.
  • Læg hummerhalerne på panden med ryggen nedad og med god afstand.
  • Skru lidt ned for varmen, og lad kødet karamellisere.
  • Kom en god klat smør ved, og lad det bruse op, mens du kører panden vandret rundt i cirkelbevægelser.
  • Vend jomfruhummerhalerne, og steg dem ved svag varme på den anden side, mens du med en ske hælder smeltet smør fra panden hen over dem. Fortsæt ½ minuts tid.
  • Tilsammen må punkt 16., 17. og 18 ikke tage mere en maks. to minutter.
  • Servér den varme suppe med ristede jomfruhummerhaler og lunt eller ristet brød med cognac-ostecreme på.