Go Back
+ servings
Amerikanske pandekager

Amerikanske pandekager opskrift

De er også nemmere at lave fordi de er tykkere og mindre og dermed ikke så svære at vende. Her får du en luftig og let variant af tykke og lækre amerikanske pandekager. Du kan sagtens fryse pandekagerne, men så risikerer du, at det luftige går af dem. De smager nu lækkert alligevel!
4.8 fra 5 stemmer
Ret: Dessert, Morgenmad
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer
Kalorier: 433kcal

Ingredienser

  • 275 g hvedemel
  • 1 knsp. salt
  • 2 spsk. sukker
  • tsk. bagepulver
  • ½ l mælk
  • 10 dråber vanille ekstrakt
  • 2 æg
  • 50 g smør

Sådan gør du

  • Bland mel, salt, sukker og bagepulver sammen, og pisk det sammen med mælken.
  • Tilsæt vanille ekstrakt – alternativt lidt almindeligt vanillepulver.
  • Pisk til sidst æggene i. Du kan også piske hviderne stive for sig og vende i dejen til sidst. Det giver en luftigere dej.
  • Smelt en klat smør på en stegepande.
  • Brug ca. ½ dl dej til hver pandekage – der kan godt være et par stykker eller tre på en almindelige stegepande. Vil du have dem helt runde og fine i kanten, vil en spejlægspande være helt perfekt at bruge, men der kan så kun være én pandekage på ad gangen.
  • Steg de amerikanske pandekager 2 minutter på hver side, og stabl dem på et lille fad eller en tallerken.
  • Kom en ny klat smør på og en ny omgang dej og så fremdeles til alle pandekager er stegt.

Video

Næringsindhold pr. servering

Kalorier: 433kcal | Kulhydrat: 60g | Protein: 14g | Fedt: 14g | Mættet fedt: 8g | Kolesterol: 115mg | Natrium: 217mg | Kalium: 291mg | Fiber: 2g | Sukker: 8g | Calcium: 204mg | Jern: 4mg