Kom mandlerne på en tør pande, tænd for varmen, og rist mandlerne, til de begynder at tage farve – pas på de ikke bliver for mørke. Nu kan du reelt set tage dem af, og så har du ristede mandler. Men du kan også fortsætte, så de bliver honningristede og evt. krydrede.
Kom først eventuelle krydderier på – det kan være chili, salt, smoked paprika til det salte/krydrede køkken, f.eks. i salater. Eller det kan være kanel, kardemomme, lakridspulver eller vaniljesukker til det søde køkken.
Ryst panden, så krydderierne fordeler sig på alle mandlerne.
Tilsæt honning, og vend hurtigt rundt.
Hæld mandlerne over på et stykke bagepapir, og skil dem fra hinanden med to gafler.
Lad mandlerne køle af, inden du forgriber dig på dem.