Retten er lavet af et tyndt stykke kalvekød – for eksempel inderlår – som bankes ud til en kæmpe schnitzel. Tynd, men stor. Schnitzlen paneres og serveres med en ”dreng” på toppen. På grund af størrelsen halverer jeg til tider mine wienerschnitzler, inden jeg panerer dem, men hvis der virkelig skal være fest, og man sagtens kan spise en hel, så gør man da bare det.
4eller 8 ansjosfileter – afhængig af størrelsen på fileterne
Salt og peber
Sådan gør du
Pisk æggene sammen i en skål – tilsæt evt. lidt mælk, hvis de er for ”seje” i hviden.
Hæld mel og rasp på hver deres stykke madpapir, stanniol eller tallerken.
Bank schnitzlerne grundigt – det er også med til at mørne dem – med en kødhammer, skær dem evt. over, og vend dem herefter først i mel, så i æg og til sidst i rasp.
Varm smørret op i en kæmpe pande eller to – de kan med garanti ikke være på én pande – og brun, og steg schnitzlerne, til de er gyldne og gennemstegte – ca. 3 minutter på hver side. Brug aldrig for lidt smør, så brænder schnitzlerne på. Drys med salt og peber.
Anret hver schnitzel med en dreng, som består af en citronskive med kapers oven på, revet peberrod oven på og en ansjosfilet eller to oven på til sidst.
Noter
Skal du lave mange schnitzler, kan du holde dem varme i ovnen ved ca. 60° C.