Go Back
+ servings
Enchiladas

Enchiladas opskrift med kylling

Den opskrift du får her, er med kylling. Kyllingebryst skåret i tern og med en sauce lavet ved hjælp af en konserves – så bliver det nemlig hurtigmums – et par gulerødder, løg og peberfrugt.
4 fra 4 stemmer
Samlet tid: 35 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 6 hjemmelavede majspandekager eller fuldkornstortillaer fra supermarkedet
  • 480 g kyllingebrystkød
  • 3 forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 store gulerødder
  • Lidt olie til stegning
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 stykke hel kanel
  • 180 g majskerner
  • 1 dåse flåede tomater hakkede
  • 240 g chilibønner fra dåse brug også lagen
  • 120 g cheddar
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Skær kødet i tern. I en størrelse, der gør dem nemme at håndtere i en pandekage.
  • Skær forårsløgene i tynde ringe – også gerne det af det grønne, der ikke er for groft.
  • Hak hvidløgsfeddene fint.
  • Skær peberfrugt uden frøstolen i små tern.
  • Skræl, og riv gulerødderne.
  • Varm lidt olie i en pande eller wok, og svits kød og grøntsager let.
  • Tilsæt krydderier, og lad det hele svitse, indtil kødet har fået farve.
  • Tilsæt majs, flåede tomater og chilibønner, rør rundt, og lad det simre i et par minutter eller fem.
  • Smag til med salt og peber.
  • Tag kanelstangen op.
  • Kom et par skefulde af fyldet i hver pandekage, og rul pandekagerne rundt om fyldet, ligesom når du ruller forårsruller.
  • Læg pandekagerne i et ovnfast fad med lukningen nedad.
  • Har du sauce tilbage (sørg for at få brugt alt kødet), så hæld det ud over pandekagerne.
  • Drys med revet cheddar, og sæt fadet i ovnen i ca. 15 minutter, til osten er smeltet og dine enchiladas er varme.