Go Back
+ servings
Frittata

Frittata opskrift

Den frittata du får opskriften på her, er en opskrift, hvor jeg har ladet mig inspirere af den italienske madmamma, Veronica Grandi.
5 fra 4 stemmer
Samlet tid: 30 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 2 personer

Ingredienser

  • 250 g frisk spinat – frossen optøet kan også anvendes
  • 125 g frisk mozzarella
  • 50 g finocchiona pølse – eller en anden italiensk eller evt. spansk pølse kan udelades, hvis du ønsker en vegetarisk version af frittataen
  • 4 æg
  • ½ dl mælk
  • 1 knsp. friskrevet muskatnød
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ bdt. purløg

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200° C.
  • Skyl spinaten, pres vandet fra, og hak den – ikke for fint.
  • Skær mozzarellaen i små tern.
  • Skær pølsen i strimler
  • Pisk æg og mælk grundigt sammen.
  • Tilsæt spinat, mozzarella, pølse og muskatnød, og krydr med salt og peber.
  • Varm olien i en pande, der kan tåle at gå i ovnen, og hæld æggemassen på.
  • Lad den stege i et par minutter, til den er fast i bunden.
  • Sæt herefter panden med frittata i ovnen, og lad den bage i 10-12 minutter, til den er gylden og svampet.
  • Klip purløg ud over den varme frittata, og servér.