Vi synes ikke at man altid skal følge de traditionelle måder at lave mad på. Man skal jo prøve noget nyt engang imellem. Derfor har vi eksperimenteret med at skifte vinen ud med øl. Så hvis du vil lave den helt traditionelt, så vælger du bare hvidvin, men hvis du vil eksperimentere med os vælger du den halve liter øl.
Pil løg og hvidløg, og skær dem ud i den ønskede størrelse.
Skræl gulerødderne, og skær ligeledes dem i den ønskede størrelse.
Snit med mellemrum små, fine snit hele vejen rundt i kanten af hver skive kød – så undgår du at kødet ”krøller” under stegningen.
Brun smør/margarine og olie i en stor støbejernsgryde – eller en anden gryde og låg der kan tåle at komme i ovnen. I
Brun nu kødskiverne godt af samtidig med at du drysser friskkværnet peber over dem undervejs. Brun kun så mange skiver ad gangen at de kan ligge fladt i gryden uden at ligge i lag.
Tag kødskiverne op af gryden.
Skru lidt ned for varmen, og kom løgene i, og brun dem langsomt.
Tilsæt rørsukker, og lad løgene karamellisere.
Tilsæt gulerødder og hvidløg, og lad det hele brune et par minutter, og tag det herefter op af gryden.
Svits tomatpastaen af i gryden i et par minutter.
Tilsæt øl (eller vin), laurbærblade, timian, bouillon og lidt salt, og bring osso buco i kog under omrøring.
Læg halvdelen af kødskiverne i saucen, herefter halvdelen af løg- og gulerodsblandingen, dernæst resten af kødskiverne og til sidst resten af løg- og gulerodsblandingen – altså lagvis. Ryk lidt rundt på det så både kød og grøntsager er dækket med sauce.
Læg låg på gryden, og sæt den ind i ovnen, og lad osso buco stå og simre i 5 timer.