Go Back
+ servings
Indianergryde

Indianergryde – opskrift

Jeg har nogle gange set, at indianergryde bliver serveret med pasta eller ris, men det er faktisk ikke nødvendigt at servere noget til. Retten mætter godt uden.
4.67 fra 3 stemmer
Samlet tid: 25 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 små gulerødder eller 1 stor
  • ½ hvidkålshoved eller 1 spidskål
  • 60 g smør eller 30 g smør og 30 g stegemargarine
  • 1-2 spsk. karry – afhængig af styrke
  • 1 spsk. paprika
  • 500 g hakket oksekød
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 4 dl oksebouillon
  • lidt hakket grønt
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint.
  • Skræl gulerødderne, og riv dem.
  • Fjern de yderste grove blade på kålhovedet, og snit kålen fint.
  • Smelt halvdelen af smørret eller alt stegemargarinen i en stor sauterpande.
  • Svits løg og hvidløg i fedtstoffet, til de bliver klare – de skal ikke brune.
  • Tilsæt karry og paprika, og lad det blive svitset godt af.
  • Tilsæt det hakkede oksekød, og lad det svitse, til det bliver brunt. Rør indimellem.
  • Tilsæt tomatpuré, og rør rundt.
  • Tilsæt revet gulerod, kål og bouillon, og lad det hele simre uden låg, til bouillonen er fordampet helt. Det tager ca. 10-15 minutter.
  • Smag til med salt og peber.
  • Rør de 30 g smør ud i indianergryden lige inden servering.
  • Top evt. med lidt hakket grønt.