Go Back
+ servings
tarteletter

Tarteletter – opskrift

Har du valgt at købe en færdig butterdej springer du bare punkt 1 til punkt 13 over i opskriften herunder.
5 fra 2 stemmer
Samlet tid: 3 timer 20 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 18 tarteletter

Ingredienser

  • 340 g smør – rigtig smør
  • 400 g mel
  • tsk. salt
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2-2¼ dl vand

Sådan gør du

  • Smelt 80 g smør
  • Bland mel og salt sammen.
  • Tilsæt smeltet smør, citronsaft og det meste af vandet.
  • Ælt det godt igennem, tilsæt evt. det sidste vand om nødvendigt, og lad dejen hvile ½ times tid ved køkkentemperatur.
  • Tag resten af smørret – 260 g – ud af køleskabet, så det får samme temperatur og konsistens som dejen.
  • Bank smørret ud til en firkant.
  • Rul dejen ud til en lidt større firkant.
  • Læg smørret midt på dejen, og fold dejen omkring det, så det er helt dækket, og læg det i køleskabet i 10 minutter.
  • Rul dejen ud til en rektangel, uden at smørret bliver blottet – skulle det alligevel ske, så drys lidt mel over.
  • Fold den yderste tredjedel af dejen ind mod midten, og fold den anden yderste tredjedel indover, så du nu har tre lag.
  • Læg igen dejen på køl – denne gang i ½ times tid.
  • Gentag fra punkt 9. til punkt 11. endnu 3 gange.
  • Tænd ovnen på 200° C varmluft.
  • Rul dejen ud, og del den i 18 stykker, som du forer tarteletformene med.
  • Kom lidt bagepapir eller stanniol oven på dejen, og fyld lidt tørrede bønner eller lignende ned i bunden af formene, så dejen ikke hæver for meget op.
  • Bag tarteletterne 15-20 minutter, eller til de er gyldne.