Boller kan man jo altid spise, hvad enten de er glutenfri eller ej. Disse smager fortrinligt til morgenmad, som fødselsdagsboller eller til aftenkaffen.
50ggrov glutenfri melmix – evt. den grønne fra Finax
1spsk.fiber HUSK til bagning
Sådan gør du
Smelt smørret, hæld det i skålen til røremaskinen – har du ikke en røremaskine skal du bruge din håndmixer med piskerisene – og tilsæt mælken.
Opløs gæren i blandingen.
Kom det ene æg plus ca. halvdelen af det andet æg i, og rør rundt – hvis du ikke ved, hvordan du deler et æg, så læs mere efter opskriften.
Tilsæt sukker, vaniljesukker, salt og evt. kardemomme, og rør rundt.
Tilsæt halvdelen af melet, og rør rundt, til du har en jævn dej.
Tilsæt resten af melet, og rør rundt i ca. 8- 10 minutter.
Dejen bliver ikke, så den kan æltes med hænderne, men fiberpulveret skal nok få den til at blive mere fast, end den er nu.
Dæk skålen med et rent viskestykke, og lad dejen hæve i ½ time ved stuetemperatur.
Beklæd en bageplade med bagepapir.
Sæt 14 lige store boller på bagepladen ved hjælp af to skeer, og ”form” dem pænt runde. Klistrer dejen til skeerne, så dyp dem i lidt koldt vand indimellem.
Tænd ovnen på 200° C varmluft og gerne med damp, hvis du har den mulighed.
Lad bollerne efterhæve tildækket og lunt i 15 minutter.
Pensl bollerne med det sidste halve æg, og sæt dem i ovnen i ca. 25 minutter, til de lyder hult, når du banker let på dem med en finger.