Go Back
+ servings
enebærgryde

Enebærgryde med bagt kartoffelmos

Det mest almindelige at servere til enebærgryde er nok bagt kartoffelmos, men almindelig kartoffelmos er også lækkert. Her får du i hvert fald opskriften på enebærgryde, så kan du selv vælge, hvad du vil servere til.
5 fra 2 stemmer
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 30 g smør
  • 700 g skinkekød i tern eller strimler – du kan selvfølgelig skære det selv men du sparer tid, hvis du køber det udskåret
  • 4-12 tørrede enebær – afhængig af hvor meget du vil have det til at smage igennem
  • ½ tsk. tørret rosmarin
  • 2 dl piskefløde
  • 1 dl cremefraiche – eller andet surmælksprodukt der tåler opvarmning uden at skille
  • ca. 1 spsk. mel til jævning
  • Kulør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Brun smørret i en gryde, og brun kødet heri. Evt. af to gange, så alt får en brun flade og ikke bare står og ”koger” i kødsaften.
  • Knus enebærrene i en morter.
  • Tilsæt enebær, rosmarin, 1½ dl piskefløde, cremefraiche, salt og peber, og kog retten op.
  • Skru ned for varmen, og lad retten simre i ca. 1 time under låg.
  • Rør evt. mel ud i resten af fløden, og tilsæt den, hvis du synes saucen er for tynd, ellers tilsæt blot den resterende fløde.
  • Tilsæt kulør, og smag til.

Servér med kartoffelmos og dampet broccoli eller lignende.