Go Back
+ servings
hvidkålssuppe

Hvidkålssuppe – opskrift

Reelt set kan du koge din hvidkålssuppe på alt slags kød fra kylling over svin til okse. Men skal det være på gammeldaws manér, så skal det være på et stykke gris. Jeg har dog valgt en kyllingesuppe. Har du f.eks. haft lavet høns i asparges, så gem suppen – den kan fryses – så behøver du ikke bruge tid på at koge den, når du skal lave hvidkålssuppe.
Tidligere ville madmor enten have serveret kogeflæsket til eller have smidt en medisterpølse i gryden til slut. Men jeg har valgt en lækker ostepølse i stedet.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 1 time
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1½-2 l suppe fra en kylling – eller et andet stykke kød
  • 300-350 g hvidkål
  • 150-175 g knoldselleri
  • 2 porrer
  • 2 gulerødder
  • 2 store kartofler
  • 1 suppevisk – 1 porretop selleritop, lidt persille (evt. bredbladet) eller lignende
  • 4 gode pølser
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Varm suppen op til kogepunktet.
  • Gør imens grøntsagerne klar ved at snitte hvidkålen groft – ikke stokken – skrælle selleri, gulerødder og kartofler, og skære dem i chunky stykker og skære porren i tykke skiver.
  • Kom suppevisk og grøntsager i suppen, og lad den koge i 45 minutter, til alt er mørt.
  • Kom pølserne i suppen, 10 minutters tid, før den er færdig.
  • Smag suppen til med salt og peber, og servér med pølsen, groft brød og sennep.