Go Back
+ servings
Indbagt pizza

Indbagt pizza – opskrift

Som nævnt kan du fylde en indbagt pizza med stort set alt. Lige fra pulled pork over kødsovs til blommemarmelade. Herunder får du opskriften på en god pizzabund, som er hurtig og nem at lave samt inspiration til fyld.
5 fra 1 stemme
Samlet tid: 40 minutter
Sværhedsgrad: Nem
Antal: 4 bunde (så kan du selv bestemme om det skal blive til to calzoner eller en ufo)

Ingredienser

  • ¾ dl mælk
  • ¾ dl vand
  • 10 g gær
  • 250 g mel
  • 1 tsk. salt
  • 2 spsk. olie

Sådan gør du

  • Hæld mælk og vand i en lille gryde, og varm det, til det hverken føles koldt eller varmt, når du stikker spidsen af din rene lillefinger ned i det.
  • Smuldr gæren i en skål, og hæld den lune væske over, og rør rundt, til gæren er opløst.
  • Tilsæt mel, salt og olie, og ælt dejen sammen, til du har en dej, der er fugtig, men slipper hånden.
  • Sæt dejen tildækket et lunt sted, og lad den hæve i ca. 20 minutter. Imens kan du jo gøre fyldet klar.
  • Sæt en bageplade i ovnen, og tænd den på 250° C.
  • Del dejen i to lige store stykker, og rul dem ud hver for sig.
  • Læg fyld på halvdelen af hver pizza bund et par cm fra kanten, hvis det skal være calzoner, og fold den anden halvdel ind over fyldet, og tryk godt sammen. Læg fyld på den ene bund et par cm fra kanten, hvis det skal være en ufo-pizza, og læg den anden bund oven på, og tryk godt sammen i kanten.
  • Læg pizzaerne/pizzaen på den varme bageplade, og stil den tilbage i ovnen i ca. 7-8 minutter, til pizzaen er gyldenbrun.