Go Back
+ servings
nuggets

Hjemmelavede nuggets

Men både de retter, som betegnes som junkfood og som fastfood, kan du nemt selv lave. Laver du dine egne nuggets, så kan du lave junkfood om til ”fastfood”. Kyllinge-nuggets er nu ikke særlig hurtigt lavet, for de har godt af at trække, efter de er blevet paneret.
5 fra 2 stemmer
Samlet tid: 3 timer 35 minutter
Sværhedsgrad: Middel-Svær
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 500-600 g kyllingekød – helst brystfilet og med så lidt vand i som muligt
  • 2 æg
  • 2 dl rasp
  • 2 spsk. paprika
  • Smør og smagsneutral olie til stegning
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kødet ud i klumper i en størrelse, du synes er passende.
  • Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen.
  • Hæld rasp i en tallerken eller på et stykke madpapir eller stanniol, og bland paprika, salt og peber i.
  • Vend kyllingestykkerne grundigt i æg og derefter i rasp. Sørg for, at der kommer æg og rasp på alle sider af kødet.
  • Kom de panerede nuggets i en skål med lidt af raspblandingen i bunden og mellem hvert lag, du lægger i skålen. Hæld det sidste af raspblandingen over, når du har lagt sidste lag.
  • Sæt skål og indhold tildækket i køleskabet i 3 timers tid.
  • Varm en pande godt op med smør og olie, og steg den panerede kylling ved middelvarme og i ét lag ad gangen. Steg, til de er gennemstegte og har en gylden farve.