Go Back
+ servings
Tortillas

Tortillas – opskrift

Det mest irriterende ved hjemmelavede tortillas er, at de bliver hurtigt tørre/stive, hvis ikke du holder dem varme. Det gør dem vanskelige at rulle/folde – hvis du vil lave wraps – uden at de knækker. Så enten skal du holde dem varme – f.eks. i ovnen – eller du kan fylde og rulle dem, lige så snart de er kommet af panden.
No ratings yet
Samlet tid: 25 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 270 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver kan udelades, men gør dem luftige
  • ½ tsk. salt
  • 70 g blødt smør kan erstattes af 4-5 spsk. olie
  • 1-1½ dl varmt vand

Sådan gør du

  • Bland mel, bagepulver og salt sammen, og kom smør i mindre stykker i, og rør eller ælt, så blandingen bliver ensartet smuldret – lidt ligesom revet ost.
  • Tilsæt vandet lidt ad gangen, til du har en fast, men lidt fugtig dej.
  • Form dejen til 8 omtrent lige store kugler, og lad dem hvile tildækket ved stuetemperatur i 10 minutters tid.
  • Rul kuglerne flade og runde, så de passer til din stegepande (20-25 cm i diameter) – de skal være papirstynde. Du skal nærmest kunne se igennem dem.
  • Læg en pandekage ad gangen over på en varm pande, og steg dem ca. 10 sekunder på hver side, til de har taget farve.
  • Læg de færdige pandekager over på en tallerken, og hold dem varme.