Go Back
+ servings
Hjemmelavet pasta

Hjemmelavet pasta – opskrift med æg

Skal du lave meget pasta, så læg et viskestykke over, efterhånden som du har skåret/formet dine pastaer, så der ikke kommer skidt til, og så de ikke tørrer ud.
0 fra 0 stemmer
Udskriv Pin
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Sværhedsgrad: Middel
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 250-300 g mel – du kan bruge almindeligt hvedemel eller speltmel hvis det skal være glutenfrit, eller du kan bruge 1/3 groft mel og 2/3 sigtet eller hvedemel for et grovere resultat. Italienere sværger til ren durum tipo 00, som er meget fintsigtet hvedemel, men en kombination er nok lettere at have med at gøre (f.eks. 70% almindelig mel og 30% durum).
  • 2 æg
  • op til ½ dl vand

Sådan gør du

  • Vej melet af – på bordet eller i en stor, flad skål – og lav en fordybning i det.
  • Slå æggene ud i fordybningen, og ælt mel og æg sammen til en sammenhængende dej. Det kan godt tage sin tid. Er det helt umuligt, så tilsæt en smule vand. Den færdige dej skal føles lidt ligesom marcipan.
  • Lad dejen hvile i 15-20 minutter.
  • Tag en så stor klump af dejen, du har plads til udrullet på dit køkkenbord. Den skal rulles ud til en tykkelse på 1-2 mm.
  • Dejen kan nu skæres til pastaplader, i strimler (båndpasta), i kvadrater til f.eks. tortellinier, raviolier eller manti, eller i rektangler, der klemmes lidt på midten til sløjfer.
  • I stedet for at rulle dejen ud, kan du også rulle den til pølser og skære små stykker af, som du med en finger former til små skaller, snoede pastaer eller hvilken form du nu har lyst til.