Mandazi – som også kaldes for en Swahili bolle – stammer fra … da-daaa … Swahili-folket. Det er nærmest en nationalret for Swahili-folket. De kan spises sammen med næsten al slags mad eller bare – som vi normalt gør – som en lækkerbisken mellem måltiderne. De har lidt sødme og en luftig tekstur.
Bland mel, sukker, kanel, kardemomme, bagepulver, natron og et nip salt sammen, og kom det i kokosmælken, og ælt det hel sammen til en smidig dej. Den må hellere være lidt for våd, end lidt for tør.
Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time.
Rul dejen ud på et meldrysset bord, til den er ca 1½ cm tyk.
Udstik kager med et glas eller en kageudstikker, hvis du har én der passer i størrelsen. Der skal blive 12-14 kager. Mandazi behøver ikke være runde, de må gerne være trekantede eller i andre former.
Læg dem på en tallerken smurt med en smule olie, så de er til at få af tallerkenen, uden de skrumper sammen igen.
Varm olien op i en gryde eller wok. Olien skal have medium-høj varme, så mandazi bliver ”bagt” indeni, inden de bliver sorte udenpå.
Kom 4-6 mandazi i ad gangen – afhængig af størrelsen på gryden.
Vend dem med en hulske, og tag dem op, når de er færdige – det tager 1½ minuts tid.