En god ting ved bananpandekager er at de tager ikke ret lang tid at lave, og de bliver lavet af noget man som regel har på lager – måske lige med undtagelse af bananerne. Pandekager er generelt ikke den sundeste spise, og i den sammenhæng kan vi vel godt sige de her er sunde bananpandekager. De er i hvert fald ikke lige så usunde som andre pandekager.
Pisk bananmos, æg, havregryn, mel, kardemomme og salt sammen til en tyk, flydende dej.
Smelt ca. 50 g smør/margarine i en stegepande, og hæld det over i en lille kande.
Kom tre-fire klatter pandekagedej på panden med en stor ske – f.eks. en sovseske – og steg dem til de er gyldne og så faste at de kan vendes.
Vend dem, og steg dem på den anden side til de er gyldne og gennemstegte.
Tag dem af panden. Hold dem evt. varme – ellers kan de varmes i ovnen hvis de skal serveres lune senere.
Hæld lidt smør/margarine på panden, kom igen dej på, og fortsæt på den måde indtil alle bananpandekagerne er stegt.
Noter
Du behøver ikke smelte smør/margarine inden du går i gang, du kan komme en lille klat på panden inden hver omgang pandekager, men ved at smelte det hele på engang sparer du tid, og du slipper for en del stegeos. Til gengæld skal du passe på at panden ikke bliver for varm da smør/margarine så nemt vil branke.